Digitaliseringskonsulent med fokus på adgangsstyring og roller

fuldtid
Digitaliseringskonsulent med fokus på adgangsstyring og roller
  • Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Bredebovej
Bliv vores digitale “backstage-ansvarlige” – gør adgange og roller enkle, sikre og til at forstå.

Kort fortalt
Vi søger en udadvendt og samarbejdsstærk frontperson, der kan gøre det komplekse enkelt. Du gør adgange og roller anvendelige i praksis på tværs af organisationen – gennem klare materialer, undervisning samt løbende vejledning og sparring med lokale kontaktpersoner. Du forstår principperne og best practices indenfor IAM og informationssikkerhed, men du er ikke nødvendigvis programmør.

Om os og stillingen
Stillingen er nyoprettet og bliver placeret i Digital Udvikling og Informationssikkerhed, som er en del af Teknologi og Sikkerhed i Center for Politik og Organisation. Vi er 15 engagerede kolleger, der arbejder målrettet for at styrke den digitale udvikling, sikre gode IT-systemvalg samt højne opmærksomheden for informationssikkerheden i hele kommunen.

Du bliver systemansvarlig og skal drifte og udvikle vores nye IAM-løsning samt SAPA-løsning og bliver samtidig også en vigtig sparringspartner i arbejdet med kommunens overordnede informationssikkerhed, som ligeledes forventes at indgå i stillingen.

Hos os møder du et stærkt tværfagligt miljø med høje fagligheder. Vi vægter desuden også at have et godt arbejdsmiljø, hvor der både er plads til seriøsitet og godt humør. Vi hører tit, at vi har en særlig ”Lyngby-Taarbæk-ånd”, hvor vi står sammen og hjælper hinanden på tværs af områder - det er vi superstolte af!

Vi tilbyder
  • Et tværfagligt miljø med høj faglighed, stærkt kollegaskab og en jordnær, hjælpsom kultur med engagement, udvikling og plads til et godt grin.
  • Mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på kommunens digitale fundament gennem stor indflydelse på, hvordan vi forankrer adgang og roller tæt på kerneopgaven – i samarbejde med fagområder og leverandører.
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale

Dine vigtigste opgaver
  • Omsætte principper til praksis: omsætte IAM- og sikkerhedsprincipper til simple, standardiserede arbejdsgange og materialer, der er nemme at bruge i praksis.
  • Vejledning og undervisning: udvikle korte guides, e-learning og workshops; opbygge støtte til lokale nøglepersoner og sikre onboarding, der fungerer i hverdagen.
  • Relationer og forankring: være den kommunikative brobygger på tværs – følge op på anvendelse og sikre, at aftalte standarder føres ud i livet.
  • SAPA-systemansvar: sikre tydelige jobfunktionsroller, dataafgrænsning og sammenhæng til organisationsdata/roller i SAPA i samarbejde med forretningen.
  • Governance og forbedringer: drive periodiske kontroller/recertificeringer og rydde op i rettigheder og roller.
  • Fælleskommunal sammenhæng: sikre at løsninger og arbejdsgange understøtter Fælleskommunal Rammearkitektur (FK) og den tilhørende infrastruktur (Adgangsstyring, Organisation, Klassifikation, Indekser).
“Backstage er der, hvor alt skal spille, før scenen kan. Du sørger for, at roller og rettigheder gør hverdagen enkel og sikker – for alle.”

Om dig
Vi forestiller os, at du måske har en IT- eller sikkerhedsfaglig baggrund, og at du tidligere har arbejdet med identitets- og adgangsstyring – enten som specialist eller med særlig interesse for området. Det vigtigste er dog, at du er en god kommunikator og forstår at bringe teknik og mennesker sammen.
  • Stærk kommunikator med høj likeability; trives med undervisning, vejledning og facilitering.
  • Arbejder som en digitaliseringskonsulent: ser arbejdsgange, skaber meningsfuld praksis og får kolleger trygt igennem forandring.
  • Forstår IAM-principper, best practices og generel informationssikkerhed – uden at kode.
  • Du er nysgerrig og følger med i trends indenfor IAM og informationssikkerhed.
  • Relationel, tålmodig og vedholdende – og kan fastholde retning på en ordentlig måde.
  • Erfaring fra kommune/offentlig forvaltning er en fordel – ligesom kendskab til den fælleskommunale rammearkitektur og SAPA.
  • Erfaring med compliance og auditprocesser.
  • Erfaring med IAM-løsninger, herunder Azure AD/Entra ID og ID-Connect.
  • Erfaring med KOMBIT SAPA og integration til kommunale fagsystemer.

Ansættelse
  • Stillingen er på 37 timer pr. uge, der er flextidsaftale og der kan i perioder være behov for en ekstra indsats fx i forbindelse med servicevinduer.
  • Vi holder til i kort afstand til Lyngby Station og den kommende Letbane.
  • Tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter aftale.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning og samtaler
Send os din motiverede ansøgning senest søndag den 9. november 2025.
Vi holder 1. samtaler torsdag den 13. november og 2. samtaler Mandag den 17. november.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Teis Owens på teiso@ltk.dk Vi glæder os til at høre fra dig!

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind