ERP Konsulent i Global IT, Gråsten

fuldtid
ERP Konsulent i Global IT, Gråsten
  • BHJ A/S
  • Ulsnæs 33, 6300 Gråsten

Brænder du for ERP, projektledelse og at skabe værdifulde løsninger for forretningen? Har du solid erfaring med Business Central og lyst til at spille en central rolle i vores fortsatte udvikling?

Vi søger en ERP Konsulent, som kan bidrage til hele værdikæden fra implementering og konfiguration til support, sparring og forretningsudvikling. Du får direkte reference til ERP Manager.

Du bliver en del af Global IT, hvor mere end 25 engagerede kolleger arbejder dedikeret med at understøtte og supportere BHJ og Essentia Protein Solutions. Global IT har et ambitiøst roadmap for implementering af nye Business Central- og Microsoft-teknologier.

Ansvarsområder og opgaver

Dine primære ansvarsområder og opgaver er:

  • projektledelse inden for Business Central

  • opsætning og konfiguration af Business Central

  • support via telefon og ticket system

  • undervisning og træning af brugere

  • implementering af nye tredjepartsmoduler

  • være med til at optimere og udvikle vores ERP-platform

På sigt får du mulighed for at arbejde bredere med systemintegrationer og tredjepartsløsninger - f.eks. CRM.

Kompetencer og personlig profil

Du har et stærkt fagligt fundament inden for Business Central, du kommunikerer tydeligt, og kan forklare tekniske løsninger på en måde, som alle forstår.

 Du er en erfaren projektleder og arbejder struktureret og målrettet - også når der er mange opgaver i spil.

 Derudover forestiller vi os, at du:

  • er analytisk og struktureret

  • kan skabe overblik i komplekse processer

  • er god til at skabe tillidsfulde relationer

Vi tilbyder

  • en nøgleposition i en international virksomhed med stort udviklingspotentiale

  • en rolle med både drift, udvikling og strategiske projekter

  • fleksibilitet i hverdagen - mulighed for delvist hjemmearbejde

  • et stærkt fagligt og socialt miljø

  • mulighed for at opbygge international erfaring med ca. 30 rejsedage årligt - med fleksibel planlægning

  • et struktureret onboarding-forløb, der sikrer, at du hurtigt bliver fortrolig med både forretningen og kulturen

  • en attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring samt mulighed for tilvalg af kantineordning og en aktiv personaleforening

Ansøgningsfrist og den videre proces

Ansøgningsfristen er søndag d. 14. december 2025.  
Vi indkalder løbende til samtaler, så upload gerne snarest muligt dit CV og en kort beskrivelse af din motivation for at ansøge om dette job.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ERP Manager, Torben Jessen på tlf. +45 7435 1289 eller via mail trje@bhj.dk.

 

BHJ og Essentia Protein Solutions er internationale selskaber i den amerikanske koncern The Lauridsen Group, Inc.

BHJ forædler kød- og fiskeprodukter fra den globale fødevareproduktion på vores fabrikker i en række lande, så ingredienserne kan anvendes og skabe værdi på andre måder, som f.eks. mad til kæledyr og energi. På den måde er vi med til at sikre, at værdifulde råvarer ikke går til spilde.  

Essentia Protein Solutions er med egne fabrikker og et globalt setup førende inden for animalske proteiner til fødevareindustrien.

Tilsammen tæller de to selskaber mere end 1.400 medarbejdere.

Læs mere på bhj.com og essentiaproteins.com

Log ind