Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Digitalarkivar på Aalborg Stadsarkiv
Aalborg Stadsarkiv søger en digitalarkivar på fuld tid til KOMDA (Kommunal Digital Arkivering) med ansættelse fra 1. maj 2025 eller snarest derefter.
Kort om stillingen
Vi søger en ny kollega, der har lyst til at blive en del af den enhed hos os, der håndterer digitale arkivalier. Her kommer du til at varetage opgaver for de arkiver, der er med i KOMDA. I tætte samspil med systemleverandører, arkiverne i KOMDA og dine kolleger skal du fortrinsvis stå for kvalitetssikring og anvendelse af digitale arkivalier. Du vil også skulle løfte rådgivningsopgaver om arkivskabelse, compliance i forhold til arkivloven og aflevering af data til arkiv.
Vi tilbyder dig en stilling inden for et område i konstant udvikling, hvor du vil kunne være med til at præge retningen. Det er ikke et krav, at du kan løfte samtlige opgaver fra første dag, men vi forventer, at du har en forståelse for arbejdets kompleksitet, og at du er motiveret for at sætte dig ind i nyt stof samt bidrage til at forbedre kvaliteten af den måde, vi løser vores opgaver på. Dette kræver, at du er grundig og kvalitetsbevidst, at du kan udtrykke dig klart og præcist skriftligt, og at du har flair for at arbejde systematisk og vedholdende med digitalt materiale.
Dine arbejdsopgaver
Vores forventninger til dig
Uddannelsesmæssig baggrund
Som digitalarkivar må man, udover at have evne for systematik, benytte sig af både humanistiske (historiefaglige) og tekniske tilgange i sin løsning af opgaverne. Din uddannelse kunne derfor ligge inden for områderne historie, datalogi, informationsvidenskab eller lignende, men mange færdigheder må forventes at skulle tillæres og videreudvikles i løbet af ansættelsen. Det vigtige for os er derfor ikke en specifik uddannelsesmæssig eller erfaringsmæssig baggrund, men at du besidder faglige såvel som personlige kvalifikationer, der gør, at du kontinuerligt kan tilegne dig og mestre færdigheder indenfor området digital arkivering og indgå engageret og produktivt i løsningen af opgaver i KOMDA.
Praktiske oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stadsarkivar Mette Møller Jeppesen på telefon 2520-4231 eller digitalarkivar Rasmus Grunwald Falk på telefon 2520-4237.
KOMDA (www.KOMDA.dk) er et samarbejde mellem 11 kommunale arkiver fra hele landet. KOMDA er forankret på Aalborg Stadsarkiv, Aalborg Kommune, og løser opgaver i forbindelse med arkivering af kommunalt digitalt materiale. Vores ambition er at bistå de deltagende arkiver og deres myndigheder med fleksibel og effektiv opgaveløsning med henblik på at sikre omkostningseffektivitet, kvalitet og informationernes senere anvendelighed for forvaltninger, borgere og forskere
Aalborg Stadsarkiv (www.AalborgStadsarkiv.dk) er en alsidig arbejdsplads med 13 ansatte, mulighed for fleksibel arbejdstid og en uformel omgangstone. Du kommer i det daglige til at indgå i en enhed, der består af fire digitalarkivarer, men får kontakt med kollegaer i hele huset - og så vil du få din gang på en af Aalborgs smukkest beliggende arbejdspladser, placeret lige i centrum af byen.
Send ansøgning
Du sender ansøgningen ved at trykke på knappen “Send ansøgning” og udfylde den formular, der kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag, som fx ansøgning og CV.
Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.