Arkivar til Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

fuldtid
Arkivar til Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
  • Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
  • Lyngby Hovedgade 28, 2800 Kgs. Lyngby
Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv har været inde i en rivende udvikling og fremstår i dag som en åben og levende kulturinstitution for en bred målgruppe. Vi har en stærk formidlingsprofil via arrangementer, udstillinger og skoletilbud.

Vi er et §7-arkiv og har ansvar for kommunens digitale og analoge arkivsamlinger. Derudover indsamler og formidler vi kommunens lokalhistorie.

En af vores hovedopgaver er kommunal digital arkivering, som vi udfører i et tæt samarbejde med forvaltningen, leverandører og NEA – Netværket Digital Arkivering. Udover den kommunale digitale samling har vi en større samling af kommunale og lokalhistoriske arkivalier.

Vi søger en struktureret, fleksibel og selvstændig arkivar med start 1. november 2025. Stillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling men med mulighed for et mindre timeantal (minimum 34 timer ugentligt).

Vi er to fastansatte - stadsarkivaren og dig - og dertil 6 frivillige, som hjælper med registrering og tilgængeliggørelse af den lokalhistoriske samling. Du vil få hovedansvaret for digital arkivering og det øvrige samlingsarbejde, og derudover vil du skulle indgå i et tæt samarbejde med stadsarkivaren om andre opgaver.

Arbejdsopgaver
  • Servicere forvaltning og borgere med forespørgsler og adgang til samlingen, herunder betjening på læsesal.
  • Hovedansvar for digital arkivering og samlingsarbejde på magasinet, som ligger på en anden lokalitet.
  • Tage del i udviklingen af udstillinger og afholdelse af arrangementer.
  • Understøtte samarbejdet med frivillige og øvrige samarbejdspartnere.

Ansøgerprofil
  • Du har en relevant akademisk uddannelse, cand.mag. i historie el.lign.
  • Du har erfaring med indsamling, bevaring, registrering og formidling af lokalhistorie.
  • Du har erfaring med digital arkivering.
  • Du arbejder struktureret og kan skabe overblik.
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt og tager ansvar for opgaveløsningen.
  • Du har lyst til at indgå i formidling af lokalhistorien.
  • Du har lyst til at indgå i et lille team, hvor der arbejdes tæt sammen og kan samarbejde med eksterne partnere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter relevant overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Der er aften- og weekendarbejde i forbindelse med arrangementer og udstillingsåbent om lørdagen (ca. hver 4. lørdag).

Nærmere oplysninger
om stillingen kan fås ved henvendelse til stadsarkivar Mette Henriksen på mail mehe@ltk.dk eller mobil 24 41 98 31.

Ansøgningsfrist
7. september kl. 12.
Vi forventer at holde første samtale den 16. september og evt. anden samtale 19. september.

Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv er placeret organisatorisk i kulturområdet i Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi er 2 medarbejdere og frivillige og har lokaler i det smukke, gamle landsted Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind