Vil du være med til at sikre stabil drift og gøre livet nemmere for vores IT-team ved hjælp af automatisering og optimering? Har du mod på backend-udvikling? Og vil du være med til at gøre en forskel for patienter og sundhedspersonale i det danske sundhedsvæsen? Så har vi brug for dig!
AmbuFlex er et af landets største IT-systemer til indsamling af Patientrapporterede Oplysninger (PRO). PRO indsamles via specialdesignede spørgeskemaer, hvor patienter svarer vedrørende deres helbred, symptomer eller livskvalitet i tilknytning til deres behandling. Spørgeskemaerne indsamles via vores IT-system og bliver brugt på en lang række sygdomsområder, hvor PRO hjælper patienter og sundhedspersonale med at opnå bedre patientforløb.
Vores system bruges i mere end 80 forskellige patientgrupper, som tilsammen sender ca. 140.000 digitale patientbesvarelser ind om året.
Vi er i øjeblikket i gang med en længerevarende overgang fra en gammel til en ny version af AmbuFlex-softwaren og vi har brug for flere kræfter til arbejdet med at holde det hele sikkert i drift - primært den nye version. Du får derfor rig mulighed for at prøve kræfter med drift og udvikling i et agilt miljø – og vi regner med, at du sætter dit præg på vores løsninger.
I dag arbejder vi med Kubernetes, Gitea/Github Actions, Linux, Docker, PHP, MySQL, C# og VueJS, men er altid åbne for gode forslag. Backendudviklingen foregår i C# og PHP/Laravel.
Dine opgaver:
En væsentlig del af din rolle bliver at videreudvikle og vedligeholde vores container-orkestreringsmiljø (Kubernetes) og CI/CD-pipeline til automatiseret test og deployment, samt deltage i det løbende arbejde med at sikre og optimere driften. Vi befinder os i en længere overgangsperiode, hvor flere udgaver af vores system er i drift, så der er en del at holde øje med.
Sideløbende deltager du i backend-udviklingen af det nye system, i det omfang driftsopgaverne tillader det. Vi forventer, at disse udviklingsopgaver gradvist kommer til at fylde mere i din rolle.
Det hele sker i tæt samarbejde med dine ni kollegaer i IT-teamet samt vores team af 12 sundhedsfaglige konsulenter. Du kommer især til at arbejde tæt sammen med vores primære DevOps engineer, IT-koordinator og tre backend-udviklere. Driften foregår også i samarbejde med regionens centrale IT-afdeling.
Dit arbejde hos os har direkte betydning for både patienter og personale i det danske sundhedsvæsen. Derfor skal du være klar til at løse dine opgaver i samarbejde med kollegaer med mange forskellige fagligheder i en til tider udfordrende hverdag. Til gengæld får du væsentlig indflydelse på opgaverne og stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde.
Vi forventer, at du:
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med flere af følgende:
Det er en fordel med erfaring fra lignende stillinger, men ikke et krav. Dygtige nyuddannede opfordres også til at søge stillingen.
Stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen.
Vi tilbyder:
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation. Der er tale om en fast stilling på 37 timer/uge.
Arbejdsstedet er AmbuFlex, Center For Patientrapporterede Oplysninger, Regionshospitalet Gødstrup, Hospitalsparken 15, 7400 Herning. Vi har også et kontor på Olof Palmes Allé 19, 8200 Aarhus N, hvor man kan sidde af og til, samt stor mulighed for at arbejde hjemmefra.
Bemærk at der forventes fysisk fremmøde i Herning 2 dage om ugen.
Du kan søge jobbet online. Vedhæft en ansøgning og et uddybet CV.
Ansøgningsfristen er søndag d. 7. september 2025. Samtaler forventes afholdt 18.-19. september 2025 i Herning.
Forventet jobopstart er 1. november 2025.
Læs mere om AmbuFlex på www.ambuflex.dk
Bemærk at vi også søger en backendudvikler – se vores andet opslag. Hvis du søger begge stillinger, beder vi om at du angiver hvilken stilling, du er mest interesseret i.
Yderligere oplysninger om stillingen:
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.