Det Kongelige Akademi er en internationalt anerkendt forsknings- og uddannelsesinstitution inden for arkitektur, design og konservering, og vi er karakteriseret ved et spændende fagligt miljø med god energi, engagement og høje ambitioner for uddannelsesområdet. Da vores IT-chef har valgt at fratræde ved årsskiftet, søger vi en ny chef for IT-afdelingen pr. 1. januar 2026.
Om stillingen og IT-afdelingen Vi tilbyder en interessant position, som indebærer fagligt ledelsesansvar for de samlede IT-aktiviteter, budgetansvar samt personaleledelse af ca. 14 medarbejdere, herunder 3 teamledere som hver varetager den faglige koordinering i de 3 teams; Digitalisering, Infrastruktur samt Support.
Som chef for IT-afdelingen får du til ansvaret for at lede enhedens medarbejdere på en professionel og motiverende måde og sikre drift og målopfyldelse indenfor afdelingens opgaveportefølje, der består af bl.a. IT drift/indkøb, IT-udvikling og -sikkerhed. Dertil kommer, at afdelingen på linje med andre afdelinger bidrager til det tværgående strategi- og udviklingsarbejde og til de forandringer, der udspringer af forskellige politiske dagsordener. Det Kongelige Akademi er desuden netop i gang med at udvikle en strategi for 2026-2029.
IT-afdelingen er organisatorisk placeret i Administrationen med reference til prorektor, som har det øverste administrative ansvar. Du bliver en del af den administrative ledelseskreds, som består af 8 administrative leder og får desuden tæt ledelsesmæssigt samarbejde med Det Kongelige Akademis dekaner og institutledere. Der er tale om en stilling med en høj grad af tværgående samarbejde til både administrative og faglige miljøer, idet IT-opgavevaretagelsen foregår i tæt dialog og samarbejde med kollegerne på tværs af Det Kongelige Akademi.
Faglige og personlige kvalifikationer - Du har en relevant videregående uddannelse, personlig gennemslagskraft samt udviklings- og ledelseserfaring fra IT-funktioner, herunder med IT-sikkerhedsaspekterne, fra et universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution samt erfaring med styring af ressourcer og økonomi.
- Du har erfaring med at sætte retning for udvikling og styring, samt med at omsætte forretningsmæssige behov til hensigtsmæssige IT-løsninger gennem bl.a. projektstyring, herunder når der i de kommende år skal digitaliseres yderligere fx. implementering af nyt studieadministrativt system.
- Du kan formulere dig både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk, herunder formidle information og budskaber i større forsamlinger.
- Du har en konstruktiv tilgang til faglige udfordringer, er beslutningskompetent, tænker helhedsorienteret og kan indgå i samarbejder på tværs både internt og eksternt med forskellige aktører og interessenter.
- Du har politisk forståelse og tæft som gør dig i stand til at begå dig i et komplekst forsknings- og uddannelsesmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår Hovedarbejdspladsen er placeret på Campus Holmen i København. Der må dog forventes tjenesterejser i begrænset omfang, da der også er aktiviteter i Kalundborg, Nexø og på Esplanaden i København.
Ansættelse og aflønning vil ske som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling og er til besættelse pr. 1. januar 2026.
Ansøgningen og proces Ansøgningen sendes elektronisk via ”Søg job”, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest den 14. september 2025.
Til ansøgningen vedlægges opdateret CV, dokumentation for uddannelse og evt. andre relevante bilag. Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke. Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Det Kongelige Akademi forbeholder sig ret til at anvende personlighedstest og cases som led i rekrutteringsprocessen.
Yderligere oplysninger Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til prorektor Svend Lawaetz på tlf.: 41 70 15 03 eller mail slaw@kglakademi.dk
Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.
Om Det Kongelige Akademi Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca. 1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.