Data Scientists – vær med til at forme fremtidens AI i sundhedsvæsenet

fuldtid
Data Scientists – vær med til at forme fremtidens AI i sundhedsvæsenet
  • It- medico og telefoni
  • Borgervænget 7, 2100 København Ø
Vil du bringe din erfaring med data science og machine learning i spil dér, hvor det virkelig gør en forskel? Hos os i Center for IT og Medicoteknologi får du mulighed for at arbejde med nogle af landets mest komplekse og samfundskritiske sundhedsdata – og være med til at udvikle, validere og implementere AI-løsninger, der styrker kliniske beslutninger og bidrager til bedre patientbehandling i stor skala.

Hvem er vi?
Vi er et dedikeret AI-team i sundhedssektoren, der arbejder med datadrevne løsninger til klinisk praksis og sundhedsforskning i hele Østdanmark. Vores projekter spænder fra udvikling af avancerede machine learning-modeller kombineret med generativ AI til evaluering og implementering af AI-teknologier i hospitalernes daglige drift. Vi kombinerer teknisk ekspertise med stor samfundsmæssig betydning – og nu mangler vi dig!

Stillingen – hvor du er med til at gøre en forskel
Som data scientist hos os bliver du en central del af et tværfagligt samarbejde med forskere, klinikere og tekniske specialister. Du arbejder med løsninger, der går hele vejen fra idé og udvikling til validering, drift og anvendelse – med direkte betydning for patientbehandling, kvalitet og ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet. Caroline Ostenfeldt, Data Scientist i AI-teamet fortæller:

“I min hverdag arbejder jeg med at udvikle AI fra idé til konkret anvendelse i klinisk praksis. Det kræver tæt samarbejde med klinikere for at forstå arbejdsgange og sikre, at modellen giver værdi i praksis – og netop den tætte dialog gør, at man tydeligt mærker, at arbejdet gør en forskel helt ude ved patienterne. Teamkulturen i AI-teamet er præget af tæt samarbejde og løbende sparring, hvor vi sammen finder de bedste tekniske løsninger og drager nytte af vores forskellige erfaringer og fagligheder.”

Dine primære opgaver bliver:

  • Udvikling af machine learning- og statistiske modeller til klinisk forskning og beslutningsstøtte i patientbehandlingen
  • Udvikling og afprøvning af løsninger baseret på sprogteknologi og NLP (Natural Language Processing), fx informationsudtræk, tekstklassifikation og opsummering af kliniske tekster
  • Validering og produktionssætning af interne og eksterne AI-løsninger
  • Rådgivning og teknisk support til sundhedsforskere og kliniske samarbejdspartnere
Vi tilbyder

  • Muligheden for at arbejde med data science fra idé til implementering – i et område, der har reel betydning for samfundet.
  • En hverdag i et dynamisk og tværfagligt miljø med engagerede kolleger med samme baggrund som du selv.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, fx via kurser, konferencer eller forskningssamarbejder.
  • En inkluderende arbejdsplads, hvor vi prioriterer trivsel, fleksibilitet og sparring højt.
  • En arbejdsplads med højt fagligt niveau og stor mulighed for indflydelse
Din profil
Du har en akademisk baggrund inden for fx machine learning, data science, statistik, computer science eller anvendt matematik. Du har gerne solid erfaring med datadrevne metoder og brænder for at skabe værdi gennem teknologi.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har stærke tekniske kompetencer og arbejder analytisk og struktureret
  • Har erfaring med Python, SQL eller andre relevante værktøjer
  • Har erfaring med NLP-teknikker og sprogteknologi
  • Trives i et samarbejdsmiljø med mange fagligheder og interessenter
  • Kommunikerer klart og effektivt – både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning – vi glæder os til at lære dig at kende.

Kunne du være interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen eller arbejdspladsen, bedes du kontakte konst. sektionschef Peter Ørsted Svencionis på e-mail: peter.oersted.svencionis.01@regionh.dk eller telefon: +45 30113800.

Eller send din ansøgning og dit CV online via linket her på siden senest mandag den 9. februar 2026.

Vi afholder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Arbejdsstedet er Borgervænget 5, 2100 København Ø.

Vi udfører opgaverne der, hvor det giver mest værdi. Derfor vil du sammen med kollegerne have et fast arbejdssted men også have mulighed for at arbejde hjemmefra. Løn og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling.

Forventet tiltrædelse snarest muligt.

Om CIMT - din nye arbejdsplads
Som Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og godt 1.000 medarbejdere repræsenterer og hylder vi en stor mangfoldighed.

Vores mission er at være hospitalernes partner. Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store. Ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratorie-systemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.

Bliv klogere på hverdagen i CIMT – og se hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.

Log ind