Vil du være med til at omsætte forretningsbehov til intelligente AI-løsninger, der skaber værdi for både kunder og DSB?
Bliv bindeleddet mellem strategi og teknologi, og vær med til at forme fremtidens digitale agenter! Strategisk AI hos DSB er en drivkraft for vores fremtidige digitale udvikling. Vi søger en Advanced Business Analyst til at forbinde forretning og AI, så vi kan realisere innovative løsninger og skabe værdi for både DSB og vores kunder.
Vil du med ombord i Strategisk AI? Strategisk AI er en enhed, hvor vi sætter retningen for DSB's anvendelse af kunstig intelligens. Vi arbejder for at gøre AI til en integreret del af vores hverdag og organisationens udvikling.
Vi samarbejder tæt med kollegaer på tværs af organisationen, herunder IT og andre fagområder. Gennem projekter sikrer vi, at DSB er på forkant med AI-udviklingen og kan implementere moderne løsninger, der skaber værdi.
Derudover fokuserer vi på at uddanne og inspirere vores kollegaer, så forståelsen for mulighederne med AI bliver udbredt i hele organisationen. Vores mål er, at AI bliver et solidt fundament for, hvordan vi arbejder og udvikler os i DSB.
"Du bliver del af et ambitiøst og samarbejdende tværfagligt miljø, hvor vi lærer hurtigt, deler viden og udvikler moderne digitale agenter. Vi er pragmatiske: Det, der virker for kunder og kollegaer, er det, vi leverer – og du ser effekten i data, fra kortere svartider og færre manuelle trin til højere tilfredshed - kort sagt vi skaber forretningsværdi." fortæller
Emil Møller Marker, Underdirektør for Strategisk AI
Om jobbet og dine opgaver Som Advanced Business Analyst bliver du en vigtig del af DSB’s arbejde med at udvikle digitale agenter og AI-løsninger, der kan styrke vores forretning og kundeservice. Du vil være tæt på processen fra indsamling af forretningsbehov til implementering og evaluering af data.
En typisk dag starter med et møde med AI-specialister og udviklere for at gennemgå krav og user stories for kommende agenter i tæt samarbejde med kollegaer fra forretningen.
Efter mødet arbejder du med at strukturere og analysere data fra interne datakilder, så du kan definere relevante krav og acceptance criteria.
Efter frokost deltager du i en workshop med forretningsenheder for at afdække nye behov og muligheder i agentarkitekturen. Inden dagen slutter, evaluerer du data fra eksisterende løsninger og dokumenterer forslag til optimering.
Dine primære opgaver vil være at - Indsamle, strukturere og analysere forretningsbehov til digitale agenter og AI-løsninger gennem dialog med nøglepersoner og studier i praksis.
- Definere krav, user stories og acceptance criteria for agenter og AI løsnigner.
- Arbejde tæt sammen med udviklere, AI-specialister, data teams og forretningsenheder.
- Evaluere data og løbende foreslå forbedringer.
Hvad forventer vi af dig? Vi søger dig, der er skarp til at analysere komplekse problemstillinger og kan kombinere både kvalitative og kvantitative metoder i dit arbejde. Du motiveres af at forstå forretningsprocesser og kan hurtigt gennemskue, hvordan vi kan udvikle og forbedre måden, vi arbejder på.
Du trives med at arbejde brugercentreret og er optaget af at skabe løsninger, der gør en forskel for vores kunder og kollegaer.
Vi leder efter dig, som har - Stærke analytiske færdigheder og erfaring med både kvalitative og kvantitative metoder
- Erfaring med kravspecifikation og procesforståelse
- Erfaring med digitale produkter og udviklingsprocesser
- En brugercentreret tilgang til problemløsning og udvikling
- En relevant akademisk uddannelse
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om
personalegoder og DSB som arbejdsplads. Søg nu Ansøgningsfristen er
d. 10. marts 2026. Upload ansøgning (og evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.
Spørgsmål? Ring til Emil Møller Marker på tlf. 2685 8677.
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, logisk test og muligvis case. Vi anvender digital indhentning af referencer efter aftale med dig.
#LI-MR1
#LI-Hybrid