Erfaren data- og analyseprofil til Forsvarsakademiets digitaliseringsteam Brænder du for at skabe indsigt og forandring gennem data? Vil du være en del af et ambitiøst team, der arbejder for at gøre Forsvaret mere datadrevet?
Hvem er vi? Hos Forsvarsakademiets Center for Digitalisering arbejder vi målrettet for at understøtte beslutningstagning, effektivitet og innovation i Forsvaret gennem bedre udnyttelse af data. Vi udvikler dataløsninger, automatiserer processer og leverer analyser, der gør en reel forskel.
I vores Data- og Teknologiteam er vi drevet af nysgerrighed, faglighed og en fælles ambition om hele tiden at blive bedre. Vi prioriterer sparring, faglig frihed og har en kultur, hvor det er helt okay at fejle, så længe vi lærer af det. Vi værdsætter balance mellem arbejde og fritid – og vi tror på, at tillid og fleksibilitet skaber de bedste resultater.
Hvem er du? Du har solid erfaring med at arbejde med data i praksis – gerne fra større organisationer eller komplekse domæner. Du er analytisk stærk, teknisk velfunderet og god til at omsætte data til værdi. Du har erfaring med hele vejen fra datakilder til forretningsnær indsigt – og trives med at sætte retning, skabe overblik og få ting til at ske.
Vi forestiller os, at du har erfaring med flere af følgende:
- Analyse og modellering af komplekse datasæt
- Dataintegration og ETL-processer
- Udvikling i Python og SQL
- Arkitektur og optimering af databaser – både til integration og analyse
- Tabeldesign med fokus på ændringshistorik (change logs) og tidsserier
- Visualisering og formidling af data (gerne i Power BI)
- Automatisering og optimering af dataprocesser
- Sparring med både tekniske og ikke-tekniske kolleger
Hvad kommer du til at lave? - Udvikle og forbedre dataløsninger, der understøtter beslutninger i Forsvaret
- Designe og optimere databaser med fokus på både integration og analyse
- Arbejde med dataintegration, datakvalitet og modeller til analyser og prognoser
- Skabe indsigt via datavisualisering og storytelling
- Indgå i tæt samarbejde med forretningsenheder og andre faggrupper
- Bidrage til teamets faglige retning og være med til at løfte vores samlede niveau
Hvad får du hos os? - En meningsfuld opgaveportefølje, hvor dit arbejde har reel impact
- Høj grad af selvstændighed og mulighed for at præge dine opgaver
- Et stærkt og engageret team, der vægter faglig sparring og samarbejde
- Et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for hjemmearbejde
- Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer, har du mulighed for at forhandle et tillæg. Du har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. For alle ansatte kræves, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du rette henvendelse til Chef for Digitaliseringsafdelingen, Nicki Wassmann Brøchner på 40449364.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Karin Dupont på telefon 72 81 5188.
Er du interesseret? Så send dit CV, uddannelsesbevis og en kort motiveret ansøgning senest 15. juni 2025. Du er velkommen til at vedhæfte relevante eksempler på tidligere projekter eller løsninger. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Vi glæder os til at høre fra dig.
Mere om Forsvarsakademiet Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet ved at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Ejendomsstyrelsen leverer et ”full service” koncept, hvor opgaverne omfatter; facility management, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje – og udføres overvejende via eksterne leverandører.
[FKMB1]HR tilpas