CLL-laboratoriet, Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse Vil du være med til at udvikle data-drevet, individualiseret behandling for patienter med blodkræft? Har du lyst til at bringe dine kompetencer i data engineering, databaseudvikling og analytisk infrastruktur i spil – tæt på klinisk forskning, big data forskningskoordination?
CLL-laboratoriet søger en Data Manager til besættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt. Stillingen, med fysisk arbejdsplads hos Kræftens Bekæmpelse, kan tilpasses i omfang (ca. 30–37 timer/uge) afhængigt af kvalifikationer og ønsker.
Hvem er vi?
CLL-laboratoriet er en aktiv forskningsgruppe ledet af overlæge og forskningsleder Carsten U. Niemann med 3–4 ph.d.-studerende, 3–4 postdocs, 3 bioanalytikere og samarbejdende ingeniører inden for machine learning.
Vi arbejder bl.a. med:
- opbygning og analyse af store kohorter af patienter med lymfoide kræftsygdomme (>70.000 patienter, se her)
- integration af genetiske data (> 10.000 patienter), løbende opdatering af rutinedata
- udvikling af machine-learning modeller til fra patient- og registerdata
- kliniske lægemiddelforsøg i samarbejde med internationale grupper inden for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og biobank-baseret laboratorieforskning
Vores database opdateres og vokser kontinuerligt, og derfor søger vi en kollega, der kan drive og videreudvikle vores data-infrastruktur. Vi arbejder med vores data på
Nationalt Genom Centers forsknings-cloud Din rolle hos os Du vil arbejde tæt sammen med forskningslederen og resten af gruppen og få en nøglefunktion i at sikre en robust, effektiv og veldokumenteret data-pipeline for hele gruppens forskningsaktiviteter
Arbejdsopgaverne kan tilpasses efter profil, men vil typisk omfatte:
Kerneopgaver
- Vedligeholdelse og videreudvikling af vores datastruktur for den store patientkohorte i PostgreSQL, herunder både design, drift og optimering
- Automatisering af import og opdatering af data fra forskellige interne og eksterne kilder
- Udarbejdelse af dataudtræk, kvalitetstjek og dokumentationsrapporter (fx i R eller Python)
- Etablering og videreudvikling af robuste workflows til registerforskning og datalogistik, herunder dataflows og dokumentation
- Understøttelse af analytikere og forskere med data tilgængelighed og visualiseringer
Sekundære opgaver - Support af dataarbejdsgange og intern koordinering
- Oplære og understøtte forskere, studerende og gruppens medlemmer i datastrukturer, workflows og best practice for databehandling
- Sikre dokumentation og versionering af data-procedurer
- Fungere som kontaktpunkt for interne datarelaterede spørgsmål
- Kommunikation med data ejere angående tilgang til nye data sæt
- Bidrage til at optimering af arbejdsgange, automatisering og datakvalitet i gruppen
- Deltagelse i forskningsgruppens møder
Du bliver med andre ord både “motoren” i vores data-setup og en central organisatorisk nøgleperson.
Dine kvalifikationer Vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét, men vi ser gerne, at du matcher en kombination af nedenstående:
Uddannelsesmæssig baggrund (én eller flere af):
- kandidat eller bachelor i fx data science, datalogi, sundheds-IT, ingeniør, IT-uddannelse, matematik/statistik eller tilsvarende universitetsuddannelse
Faglige kompetencer: - Erfaring med ETL-processer (Extract, Transform, Load), databaseopbygning i SQL og rapportering
- Erfaring med statistisk programmering, fx i R og/eller Python
- Sikkert skriftligt og mundtligt dansk og engelsk på et fagligt/akademisk niveau
Personlige kompetencer: - Struktureret og selvstændig med evne til at prioritere og holde mange bolde i luften
- Proaktiv og løsningsorienteret – du spotter problemerne, før de vokser sig store
- Stærke kommunikationsevner på tværs af faggrupper (læger, bioanalytikere, datafolk, administration)
- Trives i en travl hverdag, har et stort engagement
Vi tilbyder
- Arbejde i en aktiv forskningsgruppe med mange internationale samarbejdspartnere
- Tæt kontakt til registerforskning, klinisk forskning og data science
- At sætte dit præg på datastruktur og arbejdsgange i en stor, veletableret kohorte
- Dygtige og imødekommende kollegaer i et inspirerende og uformelt miljø
- Tæt sparring med forskningsleder og mulighed for at definere dele af dine arbejdsområder efter kompetencer og interesser
- Fleksible arbejdstider og mulighed for 1 ugentlig hjemmearbejdsdag
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er tidsbegrænset til 1 år med forventning om forlængelse ved yderligere bevilling. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse i Region Hovedstaden med fysisk arbejdsplads på Kræftens Bekæmpelse, Østerbro, hvor forskningsgruppen har til huse.
Ansøgning Ansøgningsfrist: 10/12-2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i ugen fra 15/12-2025.
Ansøgning og CV vedlagt karakterudskrifter for gennemførte eksamener sendes elektronisk via Region Hovedstadens rekrutteringssystem.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
overlæge og forskningsleder Carsten Utoft Niemann
mail:
carsten.utoft.niemann@regionh.dk, mobil: +45 50 59 10 94