Vagtplanlægger til Akuttelefonen 1813

fuldtid
Vagtplanlægger til Akuttelefonen 1813
  • Den Præhospitale Virksomhed
  • Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
– med stærke kompetencer inden for drift, data og planlægning

Vil du være med til at sikre en drift, der fungerer 24/7 – og skabe vagtplaner, der både understøtter borgernes behov og medarbejdernes arbejdsliv?
I Akuttelefonen 1813 søger vi en vagtplanlægger med solid erfaring i datadrevet planlægning, overblik og forståelse for, hvordan bemanding, fremmøde og efterspørgsel hænger sammen i en kompleks driftsorganisation.

Du bliver en vigtig del af et vagtplanlægningsteam, hvor faglighed, samarbejde og kvalitet er nøgleord.

Dine opgaver

Som vagtplanlægger får du ansvar for at sikre en stabil og effektiv bemanding gennem:

Planlægning og drift

  • Udarbejdelse af døgndækkende vagtplaner for sygeplejersker, yngre læger og speciallæger
  • Løbende tilpasning af planen ved sygdom, ændringer og akutte behov
  • Dialog med medarbejdere om ønsker, ændringer og planlægningsrammer
  • Samarbejde med vores vagtlederteam om ændringer og afvigelser i vores drift
  • Ferie- og fridøgnsplanlægning samt normstyring
  • Indberetning af løn og timer
Data og WFM

Vi er i gang med at implementere Work Force Management (WFM) som en central del af driften – og du får en aktiv rolle i at forme det.

Du kommer til at arbejde datadrevet med bl.a.:

  • Bemandingsprognoser og forecasting
  • Fremmødeprofiler og fraværsanalyser
  • Opfølgning på adherence, utilization og kapacitetsudnyttelse
  • Identifikation af forbedringsmuligheder i planlægning og struktur
  • Understøttelse af sektionsledere og driftsleder i beslutningsgrundlag
Din profil

Vi søger dig, som kan kombinere overblik og analyse med struktur og samarbejde.
Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring med vagtplanlægning – gerne i Optima og Verinth
  • Har stærke kompetencer inden for planlægning, forecasting, bemandingsmodeller eller lignende værktøjer
  • Forstår, hvordan data bruges aktivt i en driftsorganisation
  • Har kendskab til overenskomster for sygeplejersker og/eller læger
  • Er teknisk stærk – især i Excel og systemunderstøttede planlægningsværktøjer
  • Er struktureret, detaljeorienteret og god til at bevare overblikket
  • Trives i dialog med mange faggrupper og finder løsninger i komplekse situationer
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig indgå tæt i et team
Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job i hjertet af Region Hovedstadens Akutberedskab
  • En hverdag tæt på driften – hvor dine planer gør en reel forskel for borgernes adgang til akut hjælp
  • Et stærkt fagligt miljø og et vagtplanlægningsteam med stor erfaring
  • Mulighed for at arbejde med moderne WFM-principper og datadrevet drift
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Et godt og humoristisk arbejdsmiljø med tæt samarbejde på tværs af faggrupper
Praktisk

Akutberedskabet har primært til huse på Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor du også får arbejdsplads. Læs også meget mere om Akutberedskabet som arbejdsplads her: www.regionh.dk/akutberedskabet

Arbejdstid: 37 timer pr. uge
Ansættelse: 1. marts 2026 eller hurtigst muligt
Samtaler: 1. samtaler afholdes d. 19. januar.
Løn og ansættelsesvilkår: Ansættes efter gældende overenskomst mellem HK og Danske Regioner.

Sådan søger du

Upload din motiverede ansøgning, CV og uddannelsespapirer, samt øvrige relevante bilag, via vores rekrutteringssystem senest den 15. januar 2026. Vi afholder løbende samtaler og forventer at holde de første samtaler den 19. januar 2026. Tiltrædelse 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.

Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig venligst medbringe en gyldig straffeattest, som del af vores rekrutteringsprocedure.

Indholdet i den afleverede straffeattest skal være foreneligt med stillingen. Dette vil bero på en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder.

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at sende en mail til Afdelingschef Martin Christjansen, martin.falding.christjansen@regionh.dk, som ringer til dig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind