Dansklærer til Bindslev Skole

fuldtid
Dansklærer til Bindslev Skole
  • Hjørring Kommune
  • 9881 Bindslev
Er du vores nye faglige fyrtårn? Er du passioneret omkring danskfaget og elsker at inspirere både elever og kolleger? Så har vi drømmejobbet for dig.

Vi søger en engageret dansklærer – (og matematiklærer), der brænder for at undervise eleverne lige der, hvor de er, samt nørde ned i barriererne, når undervisningen ikke lige lykkes. Du skal brænde for dit fag og have lyst til at dele din viden med dine kolleger.
Har du med humor og engagement lyst til at kaste dig ud i det kildevæld af spændende opgaver, lærerlivet byder på, så har vi drømmejobbet for dig!

Brænder du for at støtte elevernes læseudvikling samt udvikle og implementere læseindsatser sammen med dine kolleger? Har du måske erfaring som læsevejleder eller ordblindelærer er det bestemt en fordel.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på en landsbyskole, hvor værdier som trivsel, fællesskab og samarbejde vægtes højt. Du bliver en del af et godt kollegaskab, hvor der er en uformel omgangstone og højt til loftet.

Vi er en skole, hvor faglighed og fællesskab vægtes højt. Vi arbejder engageret, professionelt og ambitiøst for at give alle elever det bedste skoleforløb, så eleverne udvikler sig mest muligt både fagligt, personligt og socialt.

Vores overordnede værdier er VIDEN, VISIONER og VIRKELYST for både elever og personale. Vi arbejder hele tiden på, at værdierne kommer til udtryk gennem en respektfuld, anerkendende, positiv og inkluderende tilgang, hvor der skal være plads til alle, men ikke til alt.

Med afsæt i et ressourceorienteret børnesyn har vi fokus på udvikling af elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer.
Vi arbejder på at bruge neuropædagogik som en aktiv del i dagligdagen, så det er en fordel, at du har kendskab til principperne, eller har et ønske om at tilegne dig viden på dette område.

Vi tilbyder:
  • Et godt arbejdsmiljø med udviklingsorienterede, dygtige og engagerede lærere og pædagoger, der arbejder sammen om at udvikle praksis
  • en stærk samarbejdskultur præget af godt humør og plads til masser af smil og grin
  • Fix og flextid, der giver frihed og fleksibilitet
  • Løbende kompetenceudvikling
     
Vi søger en kollega der:
  • har solide faglige og pædagogiske kvalifikationer.
  • er motiveret for at give børnene en god skolegang, hvor glæden ved læring og troen på egne evner styrkes.
  • tror på at alle børn gør det så godt de kan og udvikler sig i fællesskab
  • kan skabe gode rammer for det enkelte barns faglige, personlige og sociale udvikling
  • har stærke kompetencer i klasserumsledelse og formår at opbygge en god klassekultur.
  • har evne og vilje til konstruktivt teamsamarbejde
  • evner at grine og sprede arbejdsglæde
  • hviler i sig selv, har overblik, kan arbejde reflekteret, og som tror på det enkelte barns potentiale.
  • kan arbejde systematisk og struktureret.
  • er rolig, nærværende og rammesættende i forældresamarbejdet
  • vil deltage positivt og engageret i de forskellige samarbejdsrelationer, der er en naturlig del af dagligdagen på skolen.
  • Vil samarbejde med vejlederteamet om at identificere og overvinde læsevanskeligheder hos eleverne samt støtte og vejlede kolleger i læseindsatser og -metoder.
Vi drømmer om en engageret lærer der har kendskab til en bred vifte af danskfaglige aktiviteter, og hvor kreativitet og lysten til at lære har en plads i dagligdagen.

Sindal Skolecenter består af undervisningsstederne i Lendum, Bindslev og Sindal. Stillingen er på Bindslev skole, der har ca. 105 elever og 20 lærere og pædagoger. Det pædagogiske personale arbejder i teams.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Louise Høholt på tlf. 4122 4293

Mandag d. 18. august kl. 23.59. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt torsdag d. 21/8 fra kl. 15.30.

Forud for endelig ansættelse indhentes børneattest.

Ansættelse: 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt.

Sammen om Kerneopgaven
Læs mere om Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningens kerneopgave her: Sammen om Kerneopgaven

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Log ind