Dansk, inklusion og kreative fag på mellemtrinnet - er det dig?

fuldtid
Dansk, inklusion og kreative fag på mellemtrinnet - er det dig?
  • Glostrup Kommune
  • 2600 Glostrup

Brænder du for danskfaget, læseudvikling, inklusion og HDS? Synes du, en flok livlige 4. klasses elever er noget af det bedste, du ved? Har du lyst til at indgå i et stærkt fagligt og socialt fællesskab med fokus på relationskompetence og teamsamarbejde? Så er det lige netop dig, vi leder efter?

Vi søger en dygtig, relationskompetent og engageret lærer til vores mellemtrinsafdeling, som skal kunne varetage dansk og klasselærerfunktionen i en 4. klasse. Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1/11 eller snarest derefter.

 

Om Ejbyskolen

Ejbyskolen er en selvstændig matrikel tilhørende Nordvangskolen, som ligger 2 km herfra. På Ejbyskolen går 192 elever fra 0. til 6. klasse; vi er en 1-2 sporet skole. Omkring Ejbyskolen er der grønt så langt, øjet rækker. Der er hestehold i klubben, og shelter, bålplads og lommeskov til rådighed 300 meter herfra. Vi har tradition for at cykle til idræt og svømning ad trygge og grønne cykelstier. På Ejbyskolen samarbejder vi om alt det, der giver værdi, mens vi giver plads til lokale forskelligheder. Det vigtigste for os er, at vi sammen sætter børnene først med fokus på barnets hele dag i skole SFO og klub. 

Skolens stærke fællesskab og tætte forældresamarbejde er en stor del af vores identitet. Dette afspejles blandt andet i en aktiv skolebestyrelse og en engageret forældreforening. Vi tror på, at et godt samarbejde mellem skole og hjem er en nøgle til børns trivsel og udvikling. 

 

Fokus på relationskompetence

På Ejbyskolen er relationskompetence en bærende værdi. Alle medarbejdere bliver løbende uddannet i ICDP (International Child Development Program) – en skandinavisk funderet uddannelse i empatiske samspilsformer. 

Skoleåret 2024-25 har vi deltaget i et forskningsprojekt ledet af Louise Klinge og EDUK med fokus på kompetent relationspraksis med følgeforskning i lærernes og pædagogernes arbejdsmiljø. Vi er optaget af, hvordan skolens fokus på at støtte positive relationer til alle elever også kan have en positiv indflydelse på arbejdsglæden og lærernes og pædagogernes trivsel. Vi mener, at:

  • Det er afgørende for læring og trivsel, at vi møder børnene, der hvor de er
  • Vi skal styrke fællesskabet i klassen som et fælles projekt, elever, lærere og forældre imellem
  • Børn skal støttes i at få øje på hinanden og sige ja til relationerne

 

Samarbejde i team

På Ejbyskolen arbejder vi i årgangsteam som det bærende grundlag for god undervisning, læring og trivsel. Vi betragter teamet som et lærende praksisfællesskab, hvor vi sammen undersøger, udvikler og deler vores faglighed.

 

Vi forventer derfor, at du:

  • Har lyst til fælles forberedelse
  • Ser værdien i at udvikle, undervise og evaluere i fællesskab
  • Er indstillet på et tæt samarbejde med dine kolleger på tværs af fag og funktioner

 

Dine opgaver

  • Undervisning i dansk i 4. klasse 
  • Klasselærerfunktion med ansvar for klassens trivsel og for at være medskaber af et tillidsbaseret forældresamarbejde
  • Undervisning i HDS
  • Undervisning på læsehold
  • 10 inklusionstimer, som er målrettet co-teaching og andre inklusionsformer

 

Vi søger dig, som:

  • Er læreruddannet med linjefag i dansk 
  • Har interesse for eller erfaring med mellemtrinnet
  • Vægter relationsarbejde højt og har en god føling med fællesskabet såvel som den enkelte elevs trivsel og udvikling
  • Er empatisk, tydelig og engageret og møder eleverne med nysgerrighed og varme 
  • Trives i teamsamarbejde og ser dig selv som en aktiv medskabende del af et fagligt fællesskab
  • Har kompetencer inden for et eller flere af disse områder: Specialpædagogik, DSA og svømning

 

Vi tilbyder:

  • En skole med klare værdier, hvor relationskompetent praksis og høj faglighed går hånd i hånd
  • Et kollegialt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger
  • Et stærkt teamsamarbejde og en høj grad af medindflydelse på dit arbejde
  • Inspirerende og hyggelige faciliteter og grønne vidder 
  • En arbejdsplads med stærk ledelsesopbakning og et tydeligt DNA
  • En skole hvor udviklingen af stærke fællesskaber står i centrum

 

Praktisk information

Stillingen er en fuldtidsstilling.
Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Riishuus Jensen på telefon 21 14 55 53 eller e-mail gitte.riishuusjensen@glostrup.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Log ind