Hvad nu hvis du kunne vælge fag, afdeling og alt det imellem?
På Dalby Skole kan du. Vi søger to lærere pr. 1. februar 2026, og i år gør vi tingene anderledes. Meget anderledes.
Normalt passer man som ansøger sig ind i en stilling. Hos os passer stillingen sig ind efter dig.
Vores nuværende lærere står klar til at bytte rundt, dække ind og skabe plads, og derfor giver vi dig friheden til at vælge netop de fag og den afdeling, hvor du trives og brænder mest.
Lyder det skørt? Måske.
Lyder det som en mulighed for at forme dit drømmejob? Helt sikkert.
Vi værdsætter fagligt mod og en nysgerrig tilgang til læring. Vi ved, at elever trives bedst med voksne, der arbejder i de rammer, hvor deres kompetencer kommer mest i spil. Derfor får du indflydelse på, hvordan du bedst bringer dine styrker i spil.
Hvis du vælger indskoling eller mellemtrin, træder du ind i et tæt og stærkt teamsamarbejde.
Her arbejder du side om side med en dansk- eller matematiklærer og en skolepædagog, som følger klassen 15–20 lektioner om ugen og skaber kontinuitet og tryghed i hverdagen.
Har du lyst til at være med til at skabe en skole, som børnene ikke vil hjem fra.
Så er vi klar til at byde dig velkommen.
Om dig:
Vi lægger vægt på, at du:
Kan skabe optimal trivsel og læring for vores elever
Har lyst og kompetence til at undervise differentieret og inkluderende
Er en kompetent klasseleder
Har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt – og kan gå i dialog med forældre og eksterne samarbejdspartnere
Kan indgå i tæt samarbejde med skolens øvrige medarbejdere
Om os:
Vores personalerum er kendetegnet ved stor rummelighed, god kollegial opbakning og nærvær omkring skolens opgaver.
Vi holder meget af at grine sammen, og vi har en anerkendende pædagogisk tilgang til alle aktører på skolen.
Dalby Skole er en 2-3-sporet skole med ca. 600 elever.
Vi er en udviklingsorienteret skole, hvor pædagogisk og fagligt engagement er i fokus. Skolen er præget af en positiv ånd, hvor samarbejde og fleksibilitet er en naturlig del af hverdagen.
Dalby Skoles ambition:
Vi sikrer, at vores elever på alle alderstrin får mulighed for at udnytte deres fulde læringspotentiale – både fagligt og menneskeligt
Vi skaber rum og mulighed for læring på et højt fagligt niveau med fokus på udvikling af praksisfaglige kompetencer
Vi vægter et trygt skolemiljø med et tæt og godt samarbejde mellem skole og forældre højt
Kommende indsatsområde på Dalby Skole:
Faglig og social trivsel er valgt som fokusområde i undervisningen med henblik på, at alle børn skal lære mere.
Vi ønsker at lave undervisning, der understøtter elevernes autonomi, kompetence, samhørighed og oplevelse af mening – med andre ord: motivation.
Eleverne skal have mere medbestemmelse, da følelsen af frihed – f.eks. i forhold til rækkefølgen af opgaver, valg af arbejdsplads og samarbejdspartnere – er vigtig.
Derfor skal alle lærere arbejde med Deltagelsesdidaktik og UgeskemaRevolutionen de næste to år. Der vil være kursusforløb for alle i det kommende skoleår.
UgeskemaRevolutionen er designet til at tilgodese alle elevers individuelle behov og skabe optimale betingelser for deres motivation, læring og trivsel.
Deltagelsesdidaktikken bygger på tre nøglebegreber: læringsbarrierer, valgmuligheder og elevperspektiv. Den understøtter lærerne i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor alle elever deltager. Modellen mindsker læringsbarrierer ved at give eleverne valgmuligheder. Alle arbejder mod det samme mål, men på forskellige måder.
UgeskemaRevolutionen er allerede i brug hos nogle lærere, men næste år bliver den en del af undervisningen i alle klasser.
Løn- og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger:
Kan fås ved:
Skoleleder Jesper Thygesen, tlf. 23 84 81 73 / e-mail: jesth@kolding.dk
Viceskoleleder Rikke Beith, tlf. 23 46 93 78
Ansøgning:
Sendes elektronisk via Kolding Kommunes hjemmeside.
Vi tager kun ansøgninger i betragtning, hvor der er vedhæftet CV, eksamenspapirer eller udskrift af eksamenskarakterer samt relevante udtalelser/referencer.
Ansøgningsfrist:
Onsdag den 10. december 2025 kl. 12.00
Samtaler afholdes i uge 50 + 51
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk