Fra den 1. februar 2026 søger vi en kollega til et barselsvikariat i vores Dagtilbud.
Vi søger en pædagog eller ergoterapeut, som brænder for at arbejde med målgruppen indenfor det voksenspecialiserede område. Stillingen er på 37 timer ugentligt, som fortrinsvis er i dagvagter og ingen weekendarbejde.
Stormly er et socialt døgn- og dagtilbud og en del af Filadelfias fire sociale tilbud. De 4 tilbud har samme målgruppe, kerneopgave og mål for udvikling. Vi er specialiserede i forhold til borgere med epilepsi.
Dagtilbuddet på Stormly – som er beliggende i Juelsminde, tæt på by, skov og strand, er et §104 dagtilbud til voksne borgere med betydelig og varig nedsat fysisk- og psykisk funktionsnedsættelse. Målgruppen er bredt sammensat inden for gruppen af epilepsi, udviklingshæmning, erhvervet hjerneskade og autisme. Fælles for borgerne er behovet for massiv pædagogisk støtte til at vedligeholde og udvikle sociale, fysiske, praktiske og kognitive færdigheder. Borgerne er pt. i alderen fra 18 – 83 år.
Borgerne som kommer i Dagtilbuddet, bor i egen lejlighed på det sociale døgntilbud, som ligger på samme matrikel som Dagtilbuddet.
Sammen med borgerne skaber vi rammerne om en oplevelsesrig og meningsfuld hverdag, hvor de både kan deltage i aktiviteter, og indgå i fælles socialt samvær med andre. Aktiviteterne tilpasses den enkeltes behov og interesser inden for bl.a. motion/bevægelse, udeliv, sang, kreativitet og praktiske opgaver. Derudover vægter vi traditioner højt som kommer til udtryk gennem arrangementer og fester, som følger årets gang.
I Dagtilbuddet på Stormly er vi 2 ansatte til at varetage kerneopgaven med borgerne hvortil hører at løse administrative opgaver som dokumentation, statusbeskrivelser m.v.
Personalegruppen på det øvrige Stormly udgøres aktuelt af 35 engagerede medarbejdere med sundhedsfaglig og pædagogfaglig uddannelse foruden personale i køkken og rengøring. Ledelsen på Stormly består af områdechefen, der varetager alle 4 sociale tilbud i Filadelfia, og på selve Stormly er institutionslederen og to teamledere hhv. en pædagogisk og en sundhedsfaglig.
Stormly samarbejder med den øvrige del af Filadelfia, som ligger i Dianalund på Sjælland. Det gælder både de øvrige bosteder men også epilepsihospitalet. Nøglen til ekspertise er specialisering og de tværfaglige teams med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og terapeuter.
Hvem er du?
Stormly tilbyder dig
Ansættelsesstart: 1. februar 2026, eller efter aftale.
Yderligere spørgsmål:
Har du spørgsmål vedrørende stillingen – herunder til hverdagen og arbejdsopgaverne på Stormly - er du meget velkommen til at kontakte teamleder Meryam Mamadi på tlf.: 58271407 eller institutionsleder Randi Henriksen på tlf.: 58271424.
Stillings- og funktionsbeskrivelsen (pæd el. ergo) findes som et link i stillingsopslaget på hjemmesiden.
Du kan også læse mere om vores fantastiske botilbud på http://www.filadelfia.dk.
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsplads og straffeattest.
Søg stillingen online via http://www.filadelfia.dk.
Ansøgningsfrist: er den 18. december 2025, der afholdes samtaler 22. december 2025.