Vil du bidrage til solid økonomistyring i en organisation under betydelig forandring? Vi søger en økonomikonsulent/controller, der kan understøtte vores uddannelsesområder i forbindelse med sammenlægning, ny strategi og kommende reform.
Vi er i gang med at samle kræfterne i en fusioneret institution, hvor vi samtidig skal implementere en kommende ny strategi og forberede os på en omfattende reform af uddannelsesområdet. Det stiller store krav til økonomisk overblik, præcise analyser og evnen til at omsætte tal til beslutningskraft. Som økonomikonsulent/controller bliver du en nøglespiller i denne proces.
Om stillingen
Du får ansvar for økonomistyring, budgetopfølgning og analyser, der giver ledelsen et solidt grundlag for beslutninger og understøtter realiseringen af strategiske mål. Du får ansvaret for tre programområder samt en tværgående funktion der alle er samlet under en uddannelsesdirektør.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Om dig
Vi søger en analytisk og samarbejdsorienteret profil, der kan skabe struktur i komplekse opgaver. Du har en relevant uddannelse inden for økonomi og erfaring med controlling eller økonomistyring i større organisationer herunder gerne fra den videregående uddannelsessektor. Vi håber at vores nye kollega er handlingsorienteret og engagerer sig i at udvikle opgaverne på tværs af hele økonomiafdelingen.
Vi lægger vægt på, at du:
Vi tilbyder
Bliv en del af en velfungerende økonomiafdeling med 12 dygtige og engagerede kollegaer. Afdelingen består af regnskabsfunktion, budgetfunktion med 5 andre controllere samt en funktion der arbejder med AI og automatisering. Vi lægger vægt på samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer og selvstændigt planlægge din hverdag. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold og gode muligheder for faglig sparring.
Praktisk
Din daglige arbejdsplads bliver Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200 København N.
Du ansættes på 37 timer efter gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat den 1. februar 2026.
Stillingen kan potentielt være som specialkonsulent.
Ansøgningsfrist er den 22. december 2025. Vi indkalder løbende til samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for økonomi William Ghiorzi Elias på enten mail wige@ek.dk eller tilf. nr. 40 24 52 43.
Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning og dit CV via Ansøg-knappen.
På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af faglige baggrunde og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.