Communications Business Partner søges til BHJ A/S

fuldtid
Communications Business Partner søges til BHJ A/S
  • Ulsnæs 33, 6300 Gråsten

Communications Business Partner

Vil du have en central rolle i at styrke kommunikationen i en international koncern i vækst? Som Communications Business Partner i BHJ bliver du en nøglespiller på tværs af lande og funktioner. Du får mulighed for at præge, hvordan vi fortæller vores historie internt og eksternt, og du bliver en vigtig drivkraft i at samle og styrke vores brand i Europa.

Ansvarsområder og opgaver

Som Communications Business Partner bliver du primær kontaktperson for udvalgte selskaber og funktioner i BHJ. Du får ansvar for at udvikle og implementere kommunikationsløsninger i tæt samarbejde med lokale nøglepersoner, dine 4 kolleger i Communications-afdelingen og eksterne partnere. 


Dine opgaver spænder bredt og inkluderer blandt andet, at:

  • drive kommunikationsindsatser for specifikke selskaber og funktioner og sikre sammenhæng på tværs af koncernen 
  • udarbejde og vedligeholde kommunikationsplaner og projekter, der skaber værdi 
  • sikre best practice inden for intern og ekstern kommunikation og bidrage til kontinuerlig udvikling 
  • bidrage til koncernens kommunikationsmateriale fx vores medarbejdermagasin 

Derudover bliver du en aktiv del af udviklingen af centrale kompetenceområder og strategiske indsatser i Communications, herunder digitale platforme, ABM-kommunikation, sustainability-kommunikation og intern kommunikation via intranet. 


Stillingen indebærer ca. 20-25 rejsedage om året, hvor du får mulighed for at arbejde tæt med kolleger og partnere på tværs af Europa. 

Kompetencer og personlig profil

Du har solid erfaring med kommunikation, gerne fra en international koncern, hvor du har arbejdet tæt med ledere og specialister på tværs af lande. Du kan både drive og eksekvere projekter – fra strategi til færdigt produkt – og du trives med at rådgive ledere og omsætte komplekse budskaber til klare, målrettede fortællinger. 

Du er stærk i stakeholder management og har en naturlig evne til at opbygge relationer og skabe tillid i en international kontekst. Samtidig arbejder du struktureret og analytisk og kan prioritere skarpt, når mange opgaver konkurrerer om din opmærksomhed. 


Vi ser gerne, at du har: 

  • solid erfaring med kommunikation i en international virksomhed eller bureau 
  • digitalt mindset og kendskab til, hvordan platforme og data kan understøtte kommunikation 
  • stærk skriftlig og mundtlig formidlingsevne på både dansk og engelsk 

Vi tilbyder

I BHJ får du et job med masser af ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg. Du bliver en del af et internationalt miljø, hvor vi arbejder ambitiøst med kommunikation – men hvor der også er plads til at prøve nye idéer af og tænke kreativt. Vi sørger for et grundigt onboarding-forløb, så du hurtigt kommer ind i både forretningen og kulturen. 


Du får en attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring samt mulighed for tilvalg af kantineordning og en aktiv personaleforening. Her bliver du en del af et engageret team, hvor idéer bliver delt, nye løsninger afprøvet, og hvor vi har det sjovt, mens vi leverer resultater. 

Ansøgningsfrist og den videre proces

Ansøgningsfristen er søndag d. 2. november 2025.  

Vi indkalder til samtaler løbende, så upload dit CV inkl. en kort motivation for hvorfor du søger jobbet, hurtigst muligt. Ansøg ovenfor eller via vores hjemmeside https://bhj.com/career/vacant-jobs/.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Palle Laulund, Communications Director, på tlf. +45 74 35 12 60 eller via mail pala@bhj.dk. 

______________________________________________________________________________________

Hos BHJ finder vi nye hjem til kød- og fiskebiprodukter fra den globale fødevareproduktion. Efter forædling på vores fabrikker i en række lande kan ingredienserne anvendes og skabe værdi på andre måder.

Ved at anvende ingredienserne til nye formål, som f.eks. mad til kæledyr, er vi med til at sikre, at værdifulde råvarer ikke går til spilde.

Med hovedkontor i Gråsten er BHJ repræsenteret i 13 lande med egne selskaber, kontorer og fabrikker, og vi samarbejder med råvareleverandører og kunder over hele verden. BHJ har ca. 1200 medarbejdere globalt.

BHJ er en del af den amerikanske koncern The Lauridsen Group Inc. (LGI).

Læs mere på BHJ

Log ind