Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) søger en engageret og proaktiv kommunikations- og pressechef med flair for den gode historie og særdeles gode ledelses- og samarbejdsevner. Hvis du samtidig kan arbejde strategisk med SGAV’s samspil med vores omverden, så er du måske vores nye kommunikations- og pressechef. Tæt på centrale aktuelle dagsordener og med til opstart af ny enhed Som kommunikations- og pressechef i SGAV får du et varieret job i en større, politisk styret organisation, hvor arbejdsdagen er travl og ofte uforudsigelig. Vi arbejder med at implementere den grønne trepart, og du vil understøtte kommunikation om de dagsordener sammen med styrelsens mange andre opgaver, som f.eks. kommunikation til landbrugserhvervet og håndtering af ulve.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
- Rådgivning af direktion, chefer og fagmedarbejdere på tværs af styrelsen i kommunikations- og pressespørgsmål
- Udarbejde ny kommunikationsstrategi sammen med teamet
- Håndtere pressehenvendelser og udarbejde presseberedskaber
- Sikre integrering af hjemmesider og intranet fra tidligere Landbrugsstyrelse og Miljøstyrelse
- Løbende fokus på kommunikation om fremskridt i implementering af treparten
- Lede, udvikle og sikre trivsel hos medarbejderne i teamet
- Bidrage til at løse opgave inden for kommunikation og presse sammen med teamet
Teamet og enheden Teamet består af ni medarbejdere, som beskæftiger sig med opgaver inden for kommunikation, presse og web. Teamet er en del af den nyoprettede enhed Omverden & Fremdrift, som skal understøtte et godt samspil mellem SGAV og omverdenen og fortsat sikre fremdrift i implementeringen af den grønne trepart. Her skal du både tænke med på, hvordan SGAV møder omverdenen og på, hvordan der løbende kommunikeres om fremdrift og udfordringer i forbindelse med implementeringen af den grønne trepart. Enheden består, foruden Kommunikation & Presse, af et programsekretariat for implementering af treparten og af et kontaktcenter, som tager telefoner og håndterer forespørgsler fra personer, som vil i kontakt med SGAV. Samarbejdet er præget af en uformel tone, en oprigtig interesse i hinanden og en relativt flad ledelsesstruktur.
Det forventer vi af dig Du er uddannet journalist eller har en anden relevant kommunikationsuddannelse, fx cand.comm. eller cand.mag. i dansk eller retorik. Du har både en stærk kommunikationsfaglighed, som kan bruges aktivt i udviklingen af SGAV’s samspil med omverdenen, og en solid indsigt i pressearbejde og pressehåndtering. Derudover er du en tillidsfuld og pålidelig samarbejdspartner for chefer og medarbejdere på tværs af styrelsen, og du har mod på ledelse og motivation af de ni kommunikations- og pressemedarbejdere. Endelig vil det være en fordel, hvis du har erfaring med eller flair for at arbejde i en stor og politisk styret organisation.
Din hovedopgave det første år forventes at blive håndtering af de løbende kommunikations- og presseopgaver sideløbende med udvikling af en tilgang til et styrket samspil med omverdenen, bl.a. på baggrund af løbende sparring og drøftelser med dine medarbejdere, kontorchefen i Omverden & Fremdrift, samt øvrige chefer og direktionen.
Du får en vigtig rolle i en dynamisk og kompetent enhed, som er kendt for at levere på et højt fagligt niveau, og som har en stor kontaktflade både i og uden for ministeriet. Du får stor indflydelse på den fortsatte udvikling af kommunikations- og presseopgaverne i SGAV og på etablering og udvikling af enheden Omverden & Fremdrift.
Ansættelsesvilkår Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Hvis du er AC’er, sker ansættelsen som chefkonsulent med personaleledelse. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Nyropsgade 30 i København.
Kontakt Du kan læse om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.sgav.dk
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rasmus Frost på
rasfro@SGAV.dk eller 20 46 45 31.
Ansøgning Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest den 9. december 2025.
Vi forventer at holde første runde ansættelsessamtaler den 15. december 2025 og 2. runde samtaler den 17. december 2025.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.