Christianias Byggekontor søger en elektriker med bred håndværksmæssig erfaring. Du vil indgå i et team med to nære kollegaer, der arbejder med opsætning af målere og vedligeholder og udbygger den elektriske infrastruktur.
Som elektriker på Christiania vil du indgå i et stærkt team af bygningsarbejdere, der vedligeholder og udvikler Christianias el-infrastruktur, samt medvirker til at Fristaden udvikler sig som en bæredygtig bydel.
Vi søger en uddannet elektriker som ny kollega med en solid viden, der kan indgå målrettet i opgaver og projekter samt varetage diverse el-projekter. Som elektriker på Byggekontoret får du base i Bygningsværkstedet sammen med Byggekontorets øvrige håndværkere.
I øjeblikket er den store opgave opsætning af målere samt vedligehold af infrastruktur, og det forventes at du kan begå dig blandt Christianias mange typer af mennesker i dit daglige arbejde. Der arbejdes langt overvejende selvstændigt ude ved den enkelte opgave, og du bør være åben for at løse opgaver på tværs af faggrupper.
Arbejdstid: kl. 8 – 15
Starttidspunkt: Snarest muligt. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Byggekontoret er en kollektivt ledet arbejdsplads, hvorfor det er vigtigt at du kan tage initiativer og tilrettelægge dit arbejde. Godt humør og humoristisk sans er et plus.
Hvis det lyder som noget for dig, så send os en mail med et par ord om dig selv og et CV til Sek@christiania.dk ”Elektriker til BK” i emnefeltet. Kom også gerne forbi til en snak og en kop kaffe eller ring til os på tlf.: 3296 1110.
Byggekontoret er et redskab for Christianias selvforvaltning, når det gælder de fysiske rammer og infrastrukturen på Fristaden. Byggemødet og Byggekontorets mål er at tilføre Fristaden Christiania og selvforvaltningen værdi ved at højne det byggetekniske niveau på Christiania. Byggemødet er Byggekontorets bestyrelse og består af repræsentanter fra Christianias områder. Fællesmødet er Christianias øverste myndighed. Vi se mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager til selvforvaltningen med deres særlige baggrunde og evner.
OBS: Christianias selvforvaltning har enhedsløn som p.t. er 176,12 kr. i timen plus 12,5 procent i feriepenge.