Overmontør/Projektleder til FISKER EL

fuldtid
Overmontør/Projektleder til FISKER EL
  • Fisker El A/S
  • Hobrovej 86 2610 Rødovre

Jobdanmark søger en Overmontør/Projektleder til FISKER EL i Rødovre

Vil du stå i spidsen for komplekse el-projekter til erhvervskunder – fra de første tilbud til sidste kabel er trukket? Og vil du være den leder, der sikrer, at 10-15 elektrikere møder ind til klare opgaver, materialer på plads og en plan, der holder?

Hos os får du:

  • Faglig sparring fra 5 andre overmontører – så du aldrig står alene med udfordringer

  • Indflydelse på el-projekter i millionklassen

  • En attraktiv pakke med løn efter kvalifikationer og mulighed for firmabil


Du skaber retning på byggepladsen
Som overmontør veksler du mellem byggeplads og kontor. Ude samler du teamet, sikrer materialer og holder tidsplanen. Inde på kontoret er du den, der regner på tilbud, laver budgetopfølgning og dokumentation, og sikrer, at økonomien og kvaliteten altid hænger sammen.

Mere specifikt kommer du til at:

  • Planlægge og fordele arbejdet på projekterne, så teamet har klare rammer

  • Styre økonomien gennem tilbudsberegning, budgetter og fakturering

  • Dokumentere og kvalitetssikre projekterne fra start til slut

  • Coache og udvikle medarbejderne, så de trives og leverer på højt niveau

  • Holde tæt kontakt til kunder og bygge relationer, der rækker ud over det enkelte projekt

FISKER EL har siden 1981 …
… leveret el-løsninger til erhvervskunder og hovedentreprenører. Vi har base i Rødovre, hvor vi hver dag driver projekter, der spænder fra renovering til nybyg – altid med fokus på kvalitet, sikkerhed og langvarige relationer.

Som overmontør bliver du en del af et erfarent team på 5, der sammen leder vores 50 elektrikere. Her er sparring og fællesskab en naturlig del af hverdagen – ligesom ambitionen om at udvikle både mennesker og projekter.

Den, andre følger
Du tager ansvar, når det gælder – og skaber ro, hvor andre ser kaos. Du trives som leder, fordi du forener struktur med nærvær.
For dig handler det ikke kun om at levere projekter, men også om at udvikle menneskerne bag. Du er synlig i hverdagen, tæt på dit team og den, medarbejderne søger for sparring. Med overblik, drive og godt humør skaber du resultater gennem andre.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er uddannet el-installatør eller elektriker med solid erfaring

  • Har kendskab til tilbudsgivning og projektstyring

  • Er vant til at arbejde med budgetter, økonomi og fakturering

  • Er rutineret bruger af IT-systemer

  • Har lyst til at arbejde med ledelse af medarbejder

Er du klar til at tage næste skridt? 
Rekrutteringsprocessen håndteres af Jobdanmark og rekrutteringsspecialist Mette Breum Krogh, som kan kontaktes på 7912 4565.

Vi behøver kun dit CV, som du kan sende via knappen ”Ansøg nu”

Vi behandler ansøgninger løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind