Chief Information Security Officer (CISO) til DSB: Sæt retningen for IT- og OT-sikkerhed i Danmarks kritiske infrastruktur

fuldtid
Chief Information Security Officer (CISO) til DSB: Sæt retningen for IT- og OT-sikkerhed i Danmarks kritiske infrastruktur
  • ALLE OMRÅDER, HQ
  • Telegade 2, 2630 Taastrup
Forestil dig, at IT og OT spiller en afgørende rolle for at sikre førsteklasses kundeoplevelser for en halv million daglige rejsende.

Kan du se dig selv fjerne sårbarheder og beskytte komplekse forretningssystemer og dermed bidrage til at skabe en tryg fremtid for DSB og vores kunder?

I disse år bliver togdriften stadig mere automatisk og digitaliseret – det kræver konsolidering og nytænkning af vores sikkerhed på IT og OT, så vi er godt rustet mod cybertrusler og fysiske omvæltninger fremover.

Vi leder efter en CISO, der kan udvikle en klar IT-sikkerhedsstrategi og fremme vores IT-sikkerhed.

Velkommen til IT-sikkerhedsafdelingen Som vores nye CISO står du på mål for, at DSB fortsat er blandt de bedste, når det kommer til IT-sikkerhed på nationalt plan.

Du bliver leder af en højt specialiseret afdeling på 18 medarbejdere og et antal eksterne konsulenter. Vi opererer i tre teams: IT Security Architecture, Governance, Risk & Compliance og SOC.

Sammen med din afdeling og på tværs af DSB vil du arbejde både strategisk og operationelt for kontinuerligt at forbedre DSB’s sikkerhedsniveau og beskytte mod kendte og nye trusler.

“Vi er en del af kritisk infrastruktur i Danmark, og IT-sikkerhed står højt på dagsordenen i DSB. Vi ser ind i en interessant udvikling med nye krav og selvkørende tog.

Det er netop kombinationen af disse aspekter, som gør stillingen som CISO hos os til et særdeles spændende job”,

fortæller Michael Moesgaard, CIO.

IT-ledelsen – dine nærmeste kolleger IT-chefkredsen rummer yderligere seks IT-chefer, som har ansvar for Digitale Salgsløsninger, Togløsninger, Digital Transformation mod fuldautomatisk togdrift, Data & Analyse, IT-drift og Office of the CIO.

Du refererer direkte til vores CIO, som leder IT-organisationen på godt 400 specialister og generalister.

Hvad går jobbet ud på? Du får ansvar for at udvikle og implementere vores IT-sikkerhedsstrategi med disse fikspunkter

  • Strategisk IT- og OT-sikkerhedsarkitektur, inkl. den kommende fuldautomatiske S-bane
  • Overvågning og hændelseshåndtering (SOC)
  • Risikostyring: sårbarheder og trusler mod drift, økonomi og omdømme
  • Governance og compliance (best practice, NIS 2) samt sikkerheds-awareness på tværs af DSB og samarbejdspartnere
Din hverdag hos os Som CISO i DSB vil din arbejdsdag variere mellem ledelse af afdelingen, operationelle opgaver, samarbejde på tværs af organisationen - både forretning og IT, sparring med kolleger og strategiarbejde.

En typisk dag starter med et review af rapporteringsmaterialet til det næste direktionsmøde. DSB er underlagt NIS 2, og det stiller særlige krav til vores rapportering af cybersecurity til topledelsen.

Næste aktivitet i kalenderen er en diskussion med dit GRC-team om, hvordan I kan bidrage til, at risikovurderingsarbejdet ensrettes mest muligt på tværs af DSB og de forskellige reguleringer og krav. Der skal afbalanceres både værktøjsforståelse og samlebåndstilgang for at få enderne til at mødes.

De følgende timer frem mod frokost går med 1:1 med udvalgte medarbejdere, hvor I drøfter opgaver, trivsel, tanker om uddannelse og udvikling.

Frokosten er i DSB’s lyse kantine, og du får vendt verdenssituationen med en håndfuld kolleger over en portion shakshuka.

Med energidepotet fyldt op står den på et dialogmøde med en af de store leverandører til Fremtidens Tog, hvor I drøfter potentielle konflikter og løsningen på dem i god tid, inden de opstår.

Efter en rolig stund ved skærmen, hvor du får has på de ubesvarede mails, går turen til dagens sidste møde, hvor den seneste beredskabsøvelse skal evalueres grundigt, så vi ikke laver de samme fejl igen.

Er du vores nye CISO? Vi søger en erfaren og strategisk tænkende CISO, der kan løfte vores IT-sikkerhed til næste niveau og sikre, at vi fortsat udvikler os teknologisk, mens vi vokser.

Det motiverer dig at balancere sikkerhed med forretningsmæssig effektivitet, så vi fastholder en stabil drift og pålidelige ydelser til vores kunder.

Du trives med på den ene side at dykke ned i governance, lovgivning og teknologi – og på den anden side at dyrke dit faglige og organisatoriske netværk både internt og eksternt.

Som leder er du imødekommende og tydelig, hvilket gør dig til en respekteret samarbejdspartner på alle niveauer i organisationen.

Fagligt kan du nikke genkendende til følgende

  • Mindst 10 års ledererfaring med dyb viden om IT-sikkerhed og trusselslandskaber
  • Indgående kendskab til relevante love, regulativer og standarder, især NIS 2, ISO 27001/27002 og Cyber Resilience Act (CRA).
  • Erfaring med at etablere effektive kontrolmiljøer og rammer for rapportering, dokumentation og opfølgning
  • Teknologisk indsigt i og erfaring med IT-og særligt OT-sikkerhed
Hvad tilbyder DSB?
  • Stor bevågenhed om IT-sikkerhed
  • Langsigtet og målrettet investeringsplan for DSB og IT
  • Stor og kompleks forretning i forandring
  • Bredt systemlandskab baseret på nyeste teknologier inden for bl.a. arkitektur, cloud og SAP
  • At blive en del af en bæredygtig, samfundskritisk virksomhed

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøg via portalen senest d. 23. december 2025. Indkomne ansøgninger behandles løbende. Husk at vedhæfte dit CV.

For yderligere spørgsmål til stillingen, kan du skrive til Odgers på infodk@odgers.com.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Rekrutteringsprocessen Denne rekruttering gennemføres i samarbejde med Odgers Denmark Executive Search.

Jobsamtaler afholdes løbende og ind i det nye år.

I processen indgår samtaler med repræsentanter fra Odgers Denmark og DSB. Udvælgelsen inkluderer også personlighedstest, case-opgave og referencetagning.

Der foretages baggrundstjek inden ansættelse til denne stilling.

#LI-BS1

Log ind