Centralt kontor i Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter søger kollegaer til vores logistikteam

fuldtid
Centralt kontor i Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter søger kollegaer til vores logistikteam
  • Beredskabsstyrelsen
  • Datavej 16, 3460 Birkerød
Vi får rygende travlt, så skynd dig med på vognen.

Er du fremadstræbende og målbevidst med lyst til at gøre en forskel? Har du lyst til at gøre hverdagen lettere for dine kollegaer? Motiveres du af, at netop din indsats kan gøre forskellen i forhold til det operative beredskabs indsatsduelighed? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om os

Vi er ca. 25 dygtige medarbejdere, der er bredt sammensat i forhold til køn, anciennitet og baggrund. Vi er et kontor med fokus på udvikling. Vi tilstræber klart formulerede forventninger til hinanden og god sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Vi værdsætter samtidig faglig sparring, et godt læringsmiljø, kollegialt sammenhold og et personligt engagement i hinanden højt.

I kontoret er der 4 teams – ét IT/Sikkerhedsteam, ét Administration team, ét Etablissement team og ét Materiel- og Logistik team.

Du kommer til at indgå i et uformelt og dynamisk miljø i tæt tværgående samarbejde mellem de 4 teams, hvor ikke to dage er ens.

Om stillingen:

I Logistikteamet skaber vi sammen med Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse grundlaget for, at de mange operative kapaciteter i Beredskabsstyrelsen altid er indsatsklar. Vi dækker alt – lige fra brandslanger til Beredskabsstyrelsens sejlende enheder. Vi udarbejder bestemmelser og vejledninger på materielområdet, og vi støtter enhederne gennem rådgivning og anviser løsninger på udfordringer. Vi gennemfører controlling på kvaliteten af materieldriften i Beredskabsstyrelsen samt udvikler og implementerer nye operative kapaciteter.

Om dig:

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for logistik eller beredskab samt erfaring med lignende områder. Det er en fordel, at du har kendskab til SAP-løsninger og EDSH-systemer.

Du får succes i rollen her, hvis:

  • Du er en driftig person, der har mod på nye og spændende opgaver
  • Du kan lide at arbejde i et afvekslende miljø, og er ikke bange for påtage dig nye opgaver
  • Du kan arbejde selvstændigt og turde tage de relevante beslutninger
  • Du kan skabe tillidsfulde samarbejdsrelationer, og kan samarbejde med kolleger med forskellige baggrunde.
Du skal i stillingen være indstillet på rejseaktivitet, da kontorets aktiviteter er fordelt over hele landet.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Derudover har du mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Hertil kommer arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingerne er fuldtid.

Ansættelsesområdet er Beredskabsstyrelsen, som er placeret under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Arbejdsstedet er Beredskabsstyrelsen, Datavej 16, 3460 Birkerød. Kontoret har en satellit-enhed i Herning, hvor dele af materiel- og logistikteamet er placeret. Det er muligt at søge stillingen med tjenestested i Herning.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Fungerende Chef for Kapaciteter, Sikkerhed og Drift, Lars Enevoldsen på telefon 2285 4817, eller Teamleder Brian T. Christensen på telefon 4028 8589.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson i Personelkommandoen på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er fredag d. 30. maj 2025 og vi afholder løbende samtaler.

Ansættelsesstart 1. juni. 2025 eller hurtigst herefter.

Du skal ansøge stillingen via linket. Vi beder dig vedhæfte relevante dokumenter. I din ansøgning er du velkommen til at præcisere, hvilke områder du har en særlig interesse i.

Vi ser mangfoldighed som en styrke, og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrunde. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen beskæftiger sig med at håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner. Det omfatter bl.a., at Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Dertil har Beredskabsstyrelsen ansvaret for en række operative kapaciteter og opgaver vedrørende beredskabskommunikation. Styrelsen varetager ligeledes opgaver vedrørende sikkerhed og beredskab på havet.

Beredskabsstyrelsen har hovedsæde i Birkerød, men består af medarbejdere og opgaver, der er forankret over hele landet.

Log ind