Københavns Universitet danner rammerne om forskning i verdensklasse og er blandt Europas bedste universiteter. Ambitionerne er tårnhøje og kravene til vores bygningsmasse det samme.
Campusadministrationen Nørre Bygninger (CAN - Bygninger) er en enhed, som skal sikre drift og vedligeholdelse af bygninger og tekniske installationer samt levere serviceydelser. Vi leverer Facility Management og teknisk drift af kontorer og laboratorier samt serviceopgaver på flere forskellige lokationer.
Vores kerneopgave er, at sikre sunde og funktionelle rammer for forskning og undervisning med en professionel tilgang.
Ønsker du at arbejde i en stilling som kræver systemforståelse, alsidighed og fleksibilitet, så er dette job måske noget for dig.
Du bliver ansat i CAN - Bygninger, i et inspirerende miljø og i et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi er ca. 100 medarbejdere. Et sted hvor vi hjælper hinanden på tværs når der er behov for det.
Du vil blive ansat i Frontservice, hvor du vil blive en del af ADK-/informationsteamet, som består af 6 medarbejdere.
Jobbeskrivelse Din kerneopgave vil være, at sørge for at medarbejdere og studerende på Nørre Campus har de rigtige adgangsrettigheder og nøgler.
Adgangskort og nøgler håndteres i forskellige it-systemer hhv. Lockbase for nøgler og ADK-systemer for kort. Du skal derfor have lyst til og mod på at arbejde i disse systemer. Der gives selvfølgelig en grundig introduktion til systemerne.
Herudover vil du skulle være 1. afløser i informationen i Niels Bohr bygningen, som ligger på Jagtvej.
I Informationen varetages forskellige opgaver f.eks. udlevering af adgangskort til håndværkere, udlevering af parkeringstilladelser, udlevering af nøgler, hittegods, vejvisning, samt andre administrative ad hoc-opgaver.
Kvalifikationer Det er vigtigt, at du er kommunikativ stærk og er godt til at samarbejde, idet stillingen indebærer stor berøringsflade med mange forskellige mennesker.
Vi vil gerne have at: - Du har en kontoruddannelse eller lignende
- Du har erfaring med adgangskontrolsystemer – men er ikke et krav
- Du har erfaring med arbejdet i en information
- Du er administrativt stærk
- Du er grundig og systematisk i dit arbejde
- Du har erfaring med arbejde i kompliceret it-systemer, som kræver stor systemforståelse
- Du er serviceorienteret og kan lide at tale med folk
- Du er god til at arbejde i Word og Excel og frisk på at lære nye systemer.
- Du er god til engelsk i både skrift og tale, da vi har mange engelsktalende medarbejdere på universitetet
Vi tilbyder Gode arbejdsforhold og en hverdag med mange spændende og forskelligartede opgaver, sammen med dygtige/gode kollegaer. Vi har kantine, frugtordning, motionsklub, mulighed for at leje ferieboliger og parkeringsmuligheder.
Primært arbejdssted: ampusadministrationen Nørre Bygninger, Blegdamsvej 3b, 2200 København N.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer, samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK Stat), med lønindplacering i løngruppe 3.2 og med mulighed for forhandling af tillæg.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokostpause. Arbejdstiden er mellem 7 og 15 og der er flekstidsordning.
Spørgsmål Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Teamleder Charlotte Jakobsen, mail:
chj@adm.ku.dk eller på tlf. 40220031.
Ansøgning Send din ansøgning vedlagt CV og dokumentation for uddannelse via Jobportalen (klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget)
Ansøgningsfristen er
den 11. januar 2026 Københavns Universitet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handicap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.