Er du i gang med en grafisk uddannelse, og har du lyst til at få praktisk erfaring i en stor, international virksomhed med alsidige opgaver? Så søger Meneta en grafisk profil med et skarpt øje for visuelt design og interesse for marketing og kommunikation.
Hos os spiller design en central rolle i at understøtte forretningen. Vi forventer derfor, at du kan omsætte budskaber til grafiske løsninger, der både er æstetiske, funktionelle og strategisk funderede. Vi leder efter dig, der har lyst til at skabe værdifuld kommunikation gennem målrettet design, kreativitet og forretningsforståelse.
Din rolle som brobygger
Du bliver en del af marketing- og kommunikationsafdelingen, der arbejder i krydsfeltet mellem den kommercielle verden og en teknisk, ingeniørpræget hverdag med mange specialiserede kolleger. Det er derfor vigtigt, at du er nysgerrig og tør stille spørgsmål, så kompleks teknisk viden kan omsættes til enkel, målrettet og kommerciel kommunikation.
Vi arbejder på tværs af organisationen i dialog med blandt andet Salg, Ledelse, R&D og HR, og du får en naturlig rolle som bindeled mellem afdelingerne.
I tæt samarbejde med dine to kolleger i afdelingen bliver du en aktiv del af idé- og konceptudviklingen. Din opgave er at visualisere vores budskaber og løse både større, langsigtede grafiske projekter samt mindre ad hoc-opgaver. Du får en central rolle i at sikre, at vores brand står skarpt og konsistent på tværs af alle kanaler – fra brochurer og web til messestande.
Din vigtigste opgave bliver at omsætte vores designmanual til gennemarbejdede visuelle løsninger, der både styrker og videreudvikler vores brandidentitet. I de tilfælde, hvor en opgave kræver kompetencer ud over dine egne, koordinerer du samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, herunder professionelle grafikere.
Vi forestiller os, at du:
Vi forventer ikke, at du mestrer både grafisk arbejde og kommunikation til fulde. Har du styrker inden for én af disciplinerne, opfordrer vi dig alligevel til at søge – det rette match og den gode kemi vægter højt hos os.
Klar og personlig kommunikation vægtes højt i udvælgelsesprocessen. AI-værktøjer må gerne bruges som støtte, men ansøgningen skal være din egen og afspejle din motivation. Vi vil hellere læse det ægte frem for det perfekte.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Yderligere informationer:
Meneta Holding A/S er en global virksomhed, som har tre driftsselskaber i Stige, dette er Meneta Fineblanked Components ApS, Meneta Advanced Shim Technology A/S og Meneta Composite Materials ApS. Selskaberne i Meneta Group fremstiller en række produkter til automobilindustrien, herunder diverse bremsedele, fra egne fabrikker i Danmark, USA, Indien og Kina. Meneta Group beskæftiger globalt ca. 2.500 ansatte.