Bygningsstyrelsen søger fuldmægtig eller specialkonsulent med interesse for finanslov og budget- og bevillingssager

fuldtid
Bygningsstyrelsen søger fuldmægtig eller specialkonsulent med interesse for finanslov og budget- og bevillingssager
  • Bygningsstyrelsen
  • Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København
Vil du arbejde med finanslovsprocesser og økonomistyring hos statens største bygherre? Har du sans for tydelig formidling og evnen til at koordinere komplekse forløb med mange interessenter? Så er du måske vores nye kollega i Center for Økonomi og IT.

Om stillingen:

Du vil blive en del af det team i Center for Økonomi og IT, som arbejder med styrelsens økonomi, herunder udarbejdelse af finanslov, budget- og bevillingssager, ledelsesinformation mv. Center for Økonomi og IT består af ca. 55 medarbejdere, hvoraf du vil referere til Teamleder Bilal Rasul og indgå i en gruppe af kollegaer, som koordinerer økonomiopgaver for styrelsens samlede virksomhed.

Dine primære opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse og konsolidering af styrelsens finanslovsbidrag i samarbejde med fagkoordinator og fagcentre.
  • Planlægning og udvikling af finanslovsprocessen, herunder koordinering og facilitering.
  • Udarbejdelse af budget- og bevillingssager samt aktstykker.
  • Løbende dialog og sparing med styrelsens fagcentre om økonomiske forhold og bevillingsrammer.
  • Løbende kommunikation med eksterne interessenter, fx departementet.
  • Supportere fagkoordinator i undervisning af nye medarbejdere omkring økonomi i staten.

Om dig:

Vi søger en kollega med en relevant kandidatuddannelse som enten cand.merc., cand.oecon., cand.polit. eller lignende inden for økonomi. Det er vigtigt at understrege, at både erfarne og nyuddannede kan komme i betragtning til stillingen.

Det vi lægger vægt på er, hvorvidt du interesserer dig for finanslovsarbejdet og har en generel god økonomisk forståelse. Ligeledes er en stor del af opgaven at kunne formidle komplekse økonomidata på en letforståelig måde, da dette er vigtigt ift. at kunne udarbejde notater til interne og eksterne interessenter.

Da stillingen er tæt knyttet til det politiske arbejde, må du forvente en vis fleksibilitet i arbejdstiden – nogle dage vil kræve, at du bliver længere på kontoret, mens du til gengæld på andre dage vil kunne gå tidligere.

Vi lægger altså vægt på, at du:

  • Har gode formidlingsevner og kan gøre komplekse økonomidata forståelige
  • Har interesse for og lyst til at arbejde med finansloven
  • Arbejder selvstændigt, og at du evner at balancere din rolle som bindeled mellem styrelsen og eksterne interessenter
Ligeledes vil der være en del samarbejde på tværs af centre og internt i teamet.

Ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København V.

I Bygningsstyrelsen har vi en aktivitetsbaseret kontorindretning. Det betyder, at vores kontormiljø er indrettet i forskellige zoner, der hver på sin vis understøtter de forskellige arbejdsopgaver, du løser i løbet af din arbejdsdag. På samme måde ser vi hjemmet som endnu en mulig arbejdszone, som kan benyttes til de opgaver, der bedst løses her. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Læs mere HER.

Om os:

Bygningsstyrelsen er statens største ejendoms- og byggevirksomhed, og vi stiller lokaler til rådighed for ministerier og styrelser, politi og domstole samt universiteter. Bygningsstyrelsen bygger, driver og vedligeholder således en væsentlig del af den samlede bygningsmasse i den statslige sektor. Vi løfter vores opgave gennem nybyggeri og moderniseringer, ved at udleje statens ejendomme og ved at videreformidle private lejemål til de statslige institutioner.

Vil du læse mere om, hvem vi er, og hvad vi gør, kan du gøre det HER, og du kan ligeledes læse om vores medarbejderes karrierehistorier HER. Du kan også få et indblik i, hvad der aktuelt sker i Bygningsstyrelsen på vores LinkedIn profil HER.

Ansøgning og kontakt:

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Bilal Rasul på tlf. 41 70 12 34.

Bemærk at Bilal afvikler ferie frem til den 8. august, hvorfor du her kan sende ham en SMS, hvorefter han vil vende retur til dig hurtigst muligt. Grundet ferieperioden kan der være lidt forsinkelse på besvarelse af henvendelser.

Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest mandag den 11. august kl. 12.00. Du søger stillingen ved at klikke på linket til højre. Du kan læse mere om Bygningsstyrelsen som arbejdsplads på http://www.bygst.dk/job/. Når du har sendt ansøgningen, vil du modtage en kvitteringsmail indenfor 24 timer. Snarest efter stillingsopslaget udløb vil der løbende blive afholdt samtaler, med forventet tiltrædelse pr. 1. november 2025.

Vi håber du vil søge og ser frem til at høre fra dig.


Log ind