Bliv byggesagsbehandler i Langeland KommuneVil du være en del af et engageret team, hvor selvstændighed, ansvar, samarbejde og god borgerservice er i højsædet? Så søger vi en byggesagsbehandler til vores team. I Langeland Kommune stræber vi efter at levere byggesagsbehandling af høj kvalitet til både virksomheder og borgere. Vores ambition er at være blandt de bedste i landet, både hvad angår sagsbehandlingstider og især borgerservice. Vi tror på, at en god oplevelse starter med en kompetent og imødekommende sagsbehandling, der gør det til en positiv oplevelse at bygge i vores kommune.
Dine opgaver vil blandt andet være:- Vejledning af borgere og virksomheder i byggesager
- Deltagelse i forhåndsdialoger og sagsforberedelse
- Helhedsvurderinger og behandling af eventuelle dispensationer fra lokalplaner
- Udarbejdelse af sagsfremstillinger til det politiske udvalg
- Lettere opgaver med opdatering af BBR (erfaring hermed er en fordel, men ikke et krav)
Om digDu behøver ikke have mange års erfaring, men det er en fordel, hvis du har kendskab til byggesagsbehandling og relevant lovgivning. Har du tidligere arbejdet med BBR eller byggesager, er det positivt - men vi sørger for oplæring, hvis du har den rette indstilling.
En håndværksmæssig baggrund vil også være en stor fordel, da det giver dig et praktisk blik for de byggesager, du kommer til at arbejde med.
Du skal kunne trives i et travlt og til tider kaotisk arbejdsmiljø, hvor opgaverne ofte er mange og varierede - og hvor tingene hurtigt kan ændre sig. Her er det vigtigt, at du kan bevare overblikket, tage ansvar og bidrage til et godt samarbejde.
Vi forestiller os, at du:- Har en relevant uddannelse som for eksempel bygningskonstruktør, teknisk designer eller anden byggeteknisk baggrund
- Har interesse for byggelovgivning, lokalplaner og sagsbehandling
- Er systematisk, grundig og god til at samarbejde
- Trives i dialogen med borgere og virksomheder
- Tager ansvar og arbejder selvstændigt - men også spiller dine kolleger gode
- Har et godt humør og en positiv tilgang - også når det går stærkt
Om osI Team Byg er vi et lille, men dedikeret team bestående af fire byggesagsbehandlere og en BBR-medarbejder. Vi arbejder i to-mandskontorer, hvilket giver os mulighed for både faglig sparring og fordybelse. Team Byg er en del af Teknik- og Miljø, som arbejder med planlægning, natur, veje og miljø. Vi lægger stor vægt på samarbejde, humor og en uformel omgangstone - og vi tror på, at fejl er en naturlig del af læringsprocessen.
Vi tilbyder dig:- En spændende og alsidig stilling med stort ansvar og mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Et samarbejdsvilligt og åbent arbejdsmiljø med fokus på læring og faglig sparring
- Fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv - herunder flekstid og mulighed for hjemmearbejde
- Et stærkt og støttende team, der står sammen om at levere den bedste service til borgerne
Er du klar til at blive en del af et velfungerende og engageret team i Langeland Kommune? Vi ser frem til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling og baseret på erfaring og kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål?For yderligere information om stillingen, kan du kontakte Koordinator Sandra Enøe Mashoff-Køgelbø på tlf. 63 51 67 13.
Vil du være med på holdet?Ansættelsesdato: Hurtigst muligt eller pr. 1. januar 2026. Stillingen er på fuld tid.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 47.
Ansøgning og relevante bilag sendes digitalt senest fredag den 7. november 2025.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.