Byggesagsbehandler søges – vil du være med til at udvikle Danmarks største kommune?

fuldtid
Byggesagsbehandler søges – vil du være med til at udvikle Danmarks største kommune?
  • Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing

Brænder du for byggeri, dialog og faglighed – og trives du med at arbejde i spændingsfeltet mellem lovgivning, service og samarbejde?

Så er du måske den nye byggesagsbehandler i Byg og Miljø, hvor vi behandler byggesager med fokus på kvalitet, helhed og det gode samarbejde.

Vi har travlt – og derfor opnormerer vi
Som bygningsmyndighed oplever vi en markant aktivitet og et stort engagement fra både borgere og erhvervsliv. Vi har hele året modtaget mange byggeansøgninger, hvilket vidner om en kommune i udvikling. Det stiller krav til både faglighed, struktur og service i vores sagsbehandling.

For at sikre, at vi fortsat kan levere myndighedsbetjening af høj kvalitet og med et imødekommende fokus, udvider vi nu vores team. Vi søger derfor en ny kollega, der har lyst til at spille en central rolle i byggesagsbehandlingen og være med til at skabe gode løsninger – for både mennesker og miljø.

Hvad vi har brug for
Som byggesagsbehandler bliver du en del af et stærkt team, der arbejder med byggesager i henhold til gældende lovgivning – med særligt fokus på enfamiliehuse, sommerhuse og mindre byggeri som garager og carporte.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Sagsbehandling af byggesager – primært enfamiliehuse, sommerhuse, garager og carporte
  • Forhåndsdialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører
  • Afklaring af lovgivning i samarbejde med kollegaer på tværs af fagområder
  • Koordinering og samarbejde med interne og eksterne parter
  • Bidrage til ensartet praksis, god service og høj faglighed i sagsbehandlingen

Vi har brug for en kollega, der er fagligt stærk, serviceminded og trives i et miljø, hvor myndighedsrollen balanceres med dialog og samarbejde.

Hvem er du?
Du har sandsynligvis en bygningsfaglig baggrund – fx som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller håndværker med videreuddannelse.
Du må gerne have erfaring med byggesagsbehandling, men du kan også være ny i faget, hvis du har det rette blik for sagsgange og myndighedsarbejde.

Du:

  • Har kendskab til byggeloven, bygningsreglementet og relateret lovgivning
  • Arbejder struktureret og grundigt med sans for kvalitet og dokumentation
  • Er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt
  • Kan møde borgere og rådgivere i øjenhøjde – og samtidig stå fast på lovgrundlaget
  • Er samarbejdsorienteret og nysgerrig på ny viden og digitale løsninger
  • Forstår den kommunale kontekst og kan navigere i en politisk styret organisation

Hvad tilbyder vi?
I Land, By og Kultur bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
Vi møder dig dér, hvor du er, og tilpasser opgaver og ansvar til dine kompetencer og erfaringer, så du får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du står aldrig alene – du har dygtige kolleger at sparre med og en leder, der bakker dig op. Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet i arbejdet – uden det går på kompromis med kerneopgaven eller fællesskabet med dine kolleger. Du får base på Smed Sørensensvej 1, hvor omkring 130 engagerede kolleger fra hele Land, By og Kultur arbejder sammen om at skabe værdi for borgere og virksomheder."

Derudover kan du glæde dig til:

  • Et stærkt kollegialt fællesskab i Byg og Miljø
  • Gode muligheder for sparring og faglig udvikling
  • Et miljø med plads til humor, vidensdeling og tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads, hvor faglighed, trivsel og fleksibilitet går hånd i hånd

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er på fuld tid (37 timer), og en væsentlig del af arbejdstiden foregår på kontoret i Ringkøbing – med mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.
Kørekort er en fordel.

Praktisk information

  • Ansøgningsfrist: tirsdag den 11. november 2025
  • Samtaler: Forventes afholdt onsdag den 19. november 2025
  • Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte 
Thomas G. Frydensbjerg, leder af Byg og Miljø 
📞 41 49 41 30 | ✉️ thomas.frydensbjerg@rksk.dk


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Log ind