Business Analyst – CRM Business Support

deltid
Business Analyst – CRM Business Support
  • Compass Group Danmark A/S
  • Rued Langgardsvej 8, 2300 København S

Bliv en del af en af Danmarks førende foodservice-udbydere og opbyg erfaring inden for CRM, dataanalyse og forretningsudvikling.

Team
Som studentermedhjælper i vores Sales-team arbejder du i krydsfeltet mellem kommerciel udvikling, dataanalyse og CRM-optimering. Du bidrager til at udvikle vores CRM-platform og levere indsigter, der styrker beslutninger på tværs af organisationen. Sales-teamet driver kundevækst, relationer og eksekvering af vores strategi.

I rollen får du erfaring med CRM i en stor organisation, skærper dine analytiske evner og opnår indsigt i salgsprocesser med både ansvar og frihed i dine opgaver.

Rolle
Som Business Analyst får du ansvar for at understøtte udvikling og eksekvering af CRM-processer og forretningsindsigter i tæt samarbejde med Sales-teamet.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Vedligeholdelse og videreudvikling af data og struktur i CRM
  • Udarbejdelse af rapporter og analyser til brug for ledelsesbeslutninger
  • Markedsanalyser og kundeindsigter
  • Support til projekter og initiativer, hvor CRM og data spiller en central rolle

Vi tilbyder:

  • En fleksibel stilling på 15-20 timer om ugen, som du selv kan planlægge i samråd med din teamleder
  • Ansvar i egne projekter og arbejdsopgaver
  • Gode kolleger i et teamorienteret og socialt miljø
  • Mulighed for at udvikle dine talenter og lære af erfarne fagfolk
  • Et moderne og inspirerende arbejdsmiljø i Mikado House, lige ved metrostationerne DR Byen og Islands Brygge
  • Mulighed for at deltage i vores Studenter Advisory Board, hvor studentermedhjælpere mødes flere gange årligt for at præsentere idéer, diskutere udvikling og styrke fællesskabet – her arrangeres også sociale aktiviteter som minigolfturneringer og fællesmiddage

Dig
Den ideelle kandidat er i slutningen af sin bachelor eller begyndelsen af sin kandidatuddannelse inden for business administration, økonomi, IT eller en anden nærliggende studieretning.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har stærke analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaver
  • Har forståelse for og trives godt i Excel og digitale platforme, såsom Power BI (AI er et værktøj og ikke en nødvendighed)
  • Kan kommunikere klart og professionelt på både dansk og engelsk
  • Har øje for detaljer og leverer resultater af høj kvalitet
  • Tager ansvar, arbejder selvstændigt og trives i samarbejde med andre

Processen
Send dit CV og en motiveret ansøgning hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende.

Vi ønsker opstart hurtigst muligt eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind