Budgetfuldmægtig til Naturstyrelsens Økonomienhed

fuldtid
Budgetfuldmægtig til Naturstyrelsens Økonomienhed
  • Naturstyrelsen
  • C/O Gjøddinggård Førstballevej 2, 7183 Randbøl
Kunne du tænke dig at få indflydelse i en statslig organisation underlagt politisk bevågenhed og med høj aktualitet i forbindelse med den politiske Grønne Trepartsaftale? Har du ønsker om at blive fagligt udfordret i hverdagen, og er god til at finde nye løsninger i en organisation under stor forandring?

Har du en økonomisk og/eller samfundsfaglig/politologisk baggrund evt. med erfaring fra lignende organisation, så er du måske vores nye medarbejder Naturstyrelsens Økonomienhed.

Økonomienheden
Naturstyrelsen er en del af det nye Ministerium for Grøn Trepart og varetager opgaver i statens skove og naturområder. Du bliver en del af Budgetteamet i Økonomi og løser opgaver i tæt samarbejde med Økonomienhedens øvrige teams: Regnskab og Bygningscenteret.

Af typiske opgaver i Budgetteamet kan nævnes finanslovsarbejde, budgetlægning, budgetopfølgning, ledelsesinformation, controlling, regnskab, finansiering af store natur- og friluftsprojekter. Opgaverne løses i tæt samarbejde med de andre enheder på hovedkontoret og styrelsens 16 lokale enheder rundt om i hele landet.

Eksternt er vi i løbende dialog med Departementet i forhold til besvarelser af spørgsmål fra ministeren, Finansministeriet og Folketinget.

I Økonomi har vi en uformel omgangstone og et godt socialt miljø. Budgetteamet består af ti dygtige og engagerede medarbejdere med forskellige baggrunde (statskundskab, økonomi, skov- og naturressourceplanlægning) samt to studentermedhjælpere.

Om stillingen
Du får en central rolle i håndtering af de nye økonomistyringsmæssige opgaver i forbindelse med implementering af den politiske aftale om Grønt Danmark.

Du vil i stillingen skulle

  • Bidrage til budgettering, budgetopfølgning, controlling.
  • Bidrage til årsafslutning på Naturstyrelsens bevillinger.
  • Håndtere data og bidrage til analyser af Naturstyrelsens økonomi
    • bl.a. ved brug af SBS og Powerbi.
  • Bidrag til udarbejdelse af Finanslov.
  • Bidrage med direktionsforelæggelser og besvarelser til Departementet.
  • Indgå i et team og i en enhed, hvor opgaver løses i fællesskab og på tværs af faggrupper.
  • Formidle komplekse problemstillinger på en forståelig måde, internt såvel som eksternt.
  • Indgå som kompetent medspiller i alle enhedens opgaver.
Din profil
Du har en akademisk økonomisk og/eller samfundsfaglig/politologisk kandidateksamen. Det vil være en fordel med erfaring med lignende opgaver fra lignende organisation, men ikke et krav. Du har gåpåmod og er analytisk stærk.

Vi forventer, at du behersker

  • Excel på højt niveau.
  • Kommunikation i skrift og tale.
  • Har gode samarbejdsevner og arbejder struktureret.
Vi tilbyder
En stilling i Naturstyrelsens Økonomienhed, hvor du bliver en del af en stor arbejdsplads med mange samarbejdsflader. Et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed, faglig spændvidde og mulighed for faglig udvikling. Du bliver en del af en arbejdsplads med forskellige faggrupper og med tværfagligt samarbejde.

Der vil være mulighed for at planlægge sin arbejdstid fleksibelt med op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Dette planlægges sammen med nærmeste leder og sker under hensyntagen til samarbejdet med dine kollegaer og opgavernes karakter. Kontoret i Randbøl råder over en god kantine, som serverer lune retter og salater til en overkommelig pris, samtidig tilbydes der gratis frugt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsens hovedkontor, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Stillingen besættes som fuldmægtig eller alternativt som specialkonsulent afhængig af din erfaring og dine kvalifikationer.

Der er tale om en fuldtidsstilling med en arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer pr. uge.

Stillingen forventes besat pr. 1. august 2025.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Budgetteamleder Julie Rubow på tlf. +45 21 80 38 83 eller Chefkonsulent Pia Brejner på tlf.
+45 20 15 82 08.

Du kan også læse mere om Naturstyrelsen på www.nst.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 11. juni 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 17. og evt. den 18. juni 2025 og forventeligt
2. samtaler den 20. juni 2025.

Log ind