Brænder du for sagsbehandling af både hjælpemidler og støtte til køb af bil efter §114?

deltid
Brænder du for sagsbehandling af både hjælpemidler og støtte til køb af bil efter §114?
  • Roskilde kommune
  • Gl. Darupvej 3A, 4000 Roskilde
Vi ønsker os en kollega som bl.a. kan indgå i teamet til sagsbehandling af ansøgninger om støtte til køb af bil §114 – er det mon dig som vi leder efter?

Du vil indgå i Hjælpemiddelafsnittet sammen med øvrige 30 dygtige medarbejdere. Du vil blive en del af en kollegagruppe bestående af 17 sagsbehandlende fysio- og ergoterapeuter, samt depotpersonale og administrativt personale.

Hos Hjælpemiddelafsnittet får du derfor muligheden for at arbejde med sagsbehandling af hjælpemidler efter serviceloven efter §§ 112, 113, §116, AML §15 mv. samt §114 støtte til køb af bil.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Sagsbehandling af hjælpemidler efter Servicelovens §§ 112, 113, 116, AML § 15 samt ansøgninger om støtte til køb af bil efter Serviceloven § 114
  • Skriftlig og telefonisk borgerkontakt, hjemmebesøg hos borgerne og varetagelse af sagsbehandling for borgere der kommer ved fysisk fremmøde i vores Kvikservice, samt tæt samarbejde med kolleger, interne samt eksterne samarbejdspartnere
Vi ønsker os en kollega som:

  • Er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut
  • I den bedste af alle verdener kommer du fra en lignende stilling som sagsbehandler, hvor du har erfaring med sagsbehandling inden for Servicelovens §114 eller du har en stor interesse for området
  • Du har lyst til borgerkontakt og befinder dig godt med, til tider, mange bolde i luften
  • Du har gode kommunikative evner i skrift og tale, og arbejder struktureret, hvor du trives både med tværfagligt samarbejde internt og på tværs af organisationen
  • Du har en positiv indstilling og har lyst til at være en del af et velfungerende team, hvor opgaverne løses i fællesskab samt kan arbejde selvstændigt
  • Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med øvrige bilteam kollegaer om sagsbehandlingen af ansøgninger om støtte til køb af bil
  • Har kørekort til bil.
Hos os får du til gengæld følgende:

  • Mulighed for at kombinere sagsbehandling af hjælpemidler inden for de generelle områder, samt mulighed for faglig fordybelse inden for specialet på bilområdet §114
  • En masse dygtige sagsbehandlende kollegaer med flere års erfaring i teams, hvor samarbejde og hjælpsomhed er i højsædet – med fælles ansvar for opgaveløsningen
  • Mulighed for selvtilrettelæggelse og fleksibel arbejdstid inden for gældende overenskomst, og med mulighed for 1 ugentligt hjemmearbejdsdag, under hensyntagen til den fælles opgaveløsning i teamet
Vi kan tilbyde dig arbejdsplads der sætter borgeren i centrum, og et spændende og meningsfyldt arbejde med stor grad af frihed og ansvar.
Vi giver dig en grundig introduktion i at arbejde med sagsbehandling i Nexus, faglig sparing og godt kollegialt sammenhold

Løn og ansættelse
Der indhentes referencer som del af ansættelsesprocessen.

Stillingen ønskes besat fra 1. juli 2025 eller hurtigst muligt herefter. Stillingen er på 32-35 timer ugentligt fordelt på 5 hverdage. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Ved tilbud om ansættelse indhentes straffeattest.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte TR for ETF Bende Valentin på tlf. 2490 6688, TR for Danske Fysioterapeuter Christina Petersen på tlf. 2170 7162, Sagsbehandler inden for bilområdet Tanja Falkenberg på tlf. 5119 6553 eller leder Anna Kirstine Plesner Gejl på tlf. 2912 8109.

Du kan læse mere på Roskilde Kommunes hjemmeside om Hjælpemiddelafsnittet

Ansøgningsfrist den 20. maj 2025 kl. 12, og samtaler forventes afholdt den 23. maj 2025, evt. 2 samtaler 27. maj 2025

”Roskilde Kommune er Region Sjællands største kommune. Organisationskulturen er kendetegnet ved stor inddragelse af medarbejdere, der både kan og vil tænke i helheder, tage ansvar og derved sikre den bedste service for borgeren. Vi er bare #Alle Tiders Arbejdsplads.”

Log ind