Brænder du for internationalisering af uddannelse? Og har du lyst til at arbejde som international koordinator?

fuldtid
Brænder du for internationalisering af uddannelse? Og har du lyst til at arbejde som international koordinator?
  • Københavns Erhvervsakademi
  • 2200 København

På EK tror vi på at uddannelsessamarbejde med andre lande øger kvaliteten i vores uddannelser. Hvert år sender vi derfor medarbejdere og studerende på ophold i udlandet. Samtidigt modtager vi udenlandske gæstestuderende, -undervisere og delegationer, som spiller en vigtig rolle i internationaliseringen af vores uddannelser.

Vi understøtter aktivt de mange typer mobilitetsophold og agerer lokalt på vores programområder. Vi søger dig, der kan understøtte et fagligt programområde og som er ferm til at samarbejde både internt med studerende, uddannelseschefer, undervisere og studieadministrationen samt eksternt med partneruniversiteter og andre internationale interessenter.

Om jobbet

Som international koordinator vil du bidrage til at understøtte EKs ambition om at uddanne danske dimittender med stærke internationale kompetencer, som kan byde ind på et arbejdsmarked, som er og bliver mere globalt.

Opgaverne består fortrinsvis i:

  • vejledning af studerende og ansatte om deres internationale muligheder
  • sparring med uddannelserne på det område du bliver ansvarlig for, om udvikling af deres internationale samarbejde og uddannelsestilbud
  • administration af ansøgningsproces (incoming og outgoing mobilitet) herunder Erasmus+
  • promovering af muligheder både for EK-studerende og studerende fra partnerinstitutioner
  • koordinering af samarbejdet (især udveksling) med EKs mange partnerinstitutioner i hele verden
  • koordinering og planlægning af diverse internationale events samt være en del af det af tværfaglige samarbejde
  • udvikling af strategiske tiltag indenfor det internationale område.

Om dig

Som international koordinator skal du varetage en lang række opgaver. I denne sammenhæng lægger vi vægt på, at:

  • du har en lang videregående uddannelse (gerne med relation til international udveksling, det interkulturelle felt eller lign.)
  • du har erfaring med internationalt samarbejde og administrativ håndtering af mobilitetsprogrammer, fx ERASMUS+ (incoming & outgoing mobility)
  • du interesserer dig for et job præget af administration, dokumentation, kommunikation og opfølgning
  • du er en stærk kommunikatør på dansk og engelsk
  • du er struktureret, organiseret og vant til at arbejde med diverse IT-systemer og databaser
  • du har gode relations- og vejlederkompetencer og kan trives i en hverdag, hvor du samarbejder med mange forskellige faggrupper

Du får en hverdag i et miljø, der er præget af lysten til det gode kollegaskab. Vi har fokus på den gode hverdag både for vores studerende, men også den gode hverdag for os selv og hinanden. 

Som person er du professionel og velovervejet i løsningen af dine opgaver, samt aktivt engageret i dit fag. Dine kollegaer vil opleve dig som imødekommende og tillidsvækkende. Du er systematisk og struktureret i din tilgang, og du fungerer lige godt på egen hånd som i teams. Du ser en styrke i at samarbejde med kollegaer fra andre faggrupper end din egen.

Du bliver du en del af afdelingen for Partnerskaber og Karriere, der bl.a. rummer bibliotek, praktik, alumne, tværfaglige projekter og udveksling. Partnerskaber og Karriere er en helhedsorienteret afdeling, med stærke arbejdsfællesskaber, der aktivt arbejder for at sikre en sammenhængende, brugerorienteret og intuitiv hverdag for de studerende, ansatte og samarbejdspartnere. Du vil blive en del af et globalt team, der pt består af fire internationale koordinatorer.

Stillingen som international koordinator er en fastansættelse på 37 timer om ugen.

ER DU KLAR TIL NYE UDFORDRINGER?

Lyder det som det som et interessant job for dig, så send ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter ved at klikke på Ansøg-knappen.

Ansøgningsfristen er fredag den 26. september 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende og med start hurtigst muligt.

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Chef for Partnerskaber og Karriere; Katja Wæver Jørgensen på tlf: 3141 0168.

På EK får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Log ind