Botilbud Ryttervej søger køkkenfaglig medarbejder 37 timer/ugen pr. 01.07.25

fuldtid
Botilbud Ryttervej søger køkkenfaglig medarbejder 37 timer/ugen pr. 01.07.25
  • Svendborg Kommune
  • 5700 Svendborg

Er du uddannet ernæringsassistent, kok eller tilsvarende? Har du lyst til at gøre en forskel for handicappede medborgere? Vil du indgå i et fagligt fællesskab, hvor vi hver dag gør os umage med at skabe de bedste vilkår for beboerne?
Så kan du måske blive vores kommende køkkenfaglige medarbejder og en del af Ryttervejs tværfaglige kompetencer

Om jobbet 

Køkkenet på Ryttervej leverer alle måltider til beboerne. Der arbejdes teambaseret, og det forventes, at man er indstillet på at tage ansvar for produktion, egenkontrol, procedurer for hygiejne, varebestilling mv. i samarbejde med kolleger. I køkkenet arbejder 2 køkkenfaglige medarbejdere. Et nært samarbejde med husassistenter og det pædagogiske personale er en naturlig del af hverdagen. Det er en forudsætning, at man har lyst til at arbejde i et pædagogisk miljø med tæt kontakt til beboerne.
Der må forventes skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 6.30-17.30, herunder arbejde hver anden weekend og på helligdage.

Om dig

Du er uddannet ernæringsassistent, kok eller tilsvarende og har erfaring med tilsvarende job.
Du anser god hygiejne som en selvfølgelighed i et professionelt køkken.
Du kan selvstændigt varetage madlavning til 40 personer. 
Du har viden om og interesse i forskellige diæter fx diabetes, cøliaki, småt spisende.
Det er din holdning, at maden har både en ernæringsmæssigt og en sanse-/oplevelses værdi.
Du værdsætter et godt samarbejde og er indstillet på, at vi hjælper hinanden og giver hinanden feedback på opgaven.
Du finder det inspirerende og relevant at dele viden og erfaringer for at bidrage til udvikling af vores køkken. 
Du er nysgerrig og interesseret i at lære nyt.
Du er åben og serviceminded overfor beboere og kolleger.

Om os

Ryttervej er et botilbud for 40 voksne borgere med funktionsnedsættelse. De har forskellige handicap af såvel fysisk, psykisk som social karakter. Deres behov og kultur nødvendiggør stor rummelighed i forhold til normalitetsbegrebet, livsstil, normer og rutiner.

Ryttervej vil være det attraktive botilbud, hvor personalet og miljøet er kendetegnet ved en anerkendende tilgang til beboerne, pårørende og kolleger.

Vi ønsker en arbejdsplads, hvor udvikling og høj faglighed er det centrale, og hvor seriøsitet og humor går hånd i hånd. En arbejdsplads med en ånd, der er præget af viljen til at løfte i flok, engagement og arbejdsglæde. Vi vægter det gode samarbejde højt, og det forventes, at alle tager ansvar for det gode arbejdsmiljø. 

Om Socialområdet

På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation. Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed. Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst, herunder aftale om ny løn.
Ved ansættelse i stillingen skal der afleveres en privat straffeattest.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Log ind