Botilbud Kedlen i Center for socialpsykiatri og autisme, Aalborg, søger dygtige medarbejdere til to vikariater fra den 1. juli 2025 (gerne før) til 30. september 2025
I Job og velfærd sætter vi mennesket først - gennem handlekraft, partnerskab, forenkling og dialog.
Om jobbet:
Kedlen er et botilbud til 7 voksne mennesker med psykiatriske og sociale problemer og udfordringer samt et muligt aktivt misbrug. Vi er et døgndækket tilbud efter servicelovens § 107 og § 108.
På Kedlen hjælper og støtter vi mennesker til at mestre egne livsbetingelser. Det gør vi recovery-orienteret og rehabiliterende ud fra det enkelte menneskes ressourcer, håb, drømme og muligheder. Vi fokuserer på den enkeltes udvikling af selvstændighed samt mentale og fysiske sundhed.
Personalegruppen er tværfagligt sammensat og vi nyder og værdsætter et godt arbejdsmiljø. Vi har en spændende arbejdsplads med en høj faglighed, som vi løbende udvikler. Det gør vi gennem faglige dage, supervisioner og uddannelse.
Vi arbejder i blandede tjenester, altså dag, aften samt nat ved afløsning og vi arbejder hver tredje weekend.
Vi er alle sundheds- og/eller socialfagligt uddannede, som ergoterapeuter, socialpædagoger eller social- og sundhedsassistenter.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor:
• Du får mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer
• Du får indflydelse på faglig metode og opgaveløsning
• Du skal tage ansvar
• Du får mulighed for at arbejde målrettet med udvikling hos den enkelte borger ud fra indsatser og ydelser
• Vi udvikler og afprøver idéer
• Vi vægter trivsel og arbejdsglæde højt
Dine primære opgaver vil være, at:
• Koordinere forløb for de borgere, du er fast tovholder for, herunder udarbejdelse og opfølgning i samarbejde med kollegaer og myndighed.
• Arbejde på at vi fortsat lever op til gældende lovgivning, regler og instrukser
• Samarbejde med samarbejdspartnere, fx læge, regionale tilbud, visitationen og flere andre.
• Dokumentere social- og sundhedsfagligt
• Arbejde på at udligne social ulighed og ulighed i sundhed.
• Arbejde konfliktnedtrappende og deeskalerende
• Sætte din faglighed i spil, fx ved supervisioner og faglig sparring
• Bidrage til udviklingen af det tværfaglige samarbejde på Støberiet
Du er:
• Ansvarsbevidst
• God til at samarbejde tværfagligt
• I stand til at handle på idéer
• Selvstændig i opgaveløsningen
• Tydeligt kommunikerende og vægter relations arbejdet højt og er god til at motivere borgerne til forandring og udvikling
• Muligvis erfaren med at arbejde omkring psykiske udfordringer og/eller misbrug
Arbejdsstedets adresse:
Hennings Smiths Vej 7, 9000 Aalborg
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Anni Gravsen på 25200385 på hverdage mellem kl.10-12
Ansøgningsfrist
25. maj 2025 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag eller onsdag i uge 22.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere