Bookingassistent/Lægesekretær, Afdeling for Røntgen og Skanning, Herlev og Gentofte Hospital

fuldtid
Bookingassistent/Lægesekretær, Afdeling for Røntgen og Skanning, Herlev og Gentofte Hospital
  • Herlev Hospital
  • Borgmester Ib Juuls Vej 17, 2730 Herlev
Ekspeditionen på Herlev matriklen søger bookingassistent, lægesekretær, sekretær eller lignende, som er frisk på en travl hverdag, med start 1.november 2025 eller efter aftale.

​Hovedopgaverne er booking, indkaldelse af patienter til undersøgelser via DIPO samt telefonisk kontakt til patienter, pårørende og klinikere.

Vi booker og arbejder i Sectra Ris system og anvender sundhedsplatformen i begrænset omfang.

Vi tilbyder en spændende hverdag, hvor din funktion er afgørende for at få afdelingen til at fungere optimalt, med bedst mulig udnyttelse af afdelingens kapacitet og ressourcer.

Vi har et tæt samarbejde med afdelingens radiografer og læger, hvor du bliver en del af en stor afdeling med kontakt til medarbejdere med mange forskellige funktioner, og hvor flere arbejdsopgaver går på tværs af teams og faglighed.

​Vi værner om høj faglighed og et godt kollegialt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor og sjov i en ellers travl hverdag.

I vores ekspedition er vi i alt 7 medarbejdere.

Om dig:

  • Du har sundhedsfaglig uddannelse/erfaring fra tidligere job
  • Du kan holde hovedet koldt og fungere i en omskiftelig og til tider kaotisk hverdag og samtidig bevare overblikket
  • Du er god til at kommunikere Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel
  • Du er serviceminded og forstår at vores patienter og samarbejdspartnere fortjener imødekommenhed og et højt serviceniveau
  • Du har høj faglig standard og engagement
  • Du har lyst til et udfordrende og ansvarsfuldt job
  • Du er en god kollega og kan indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer
  • Du har let til smil og grin
​Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte

Bookingassistent Adalet Erdem på tlf. 3868 5604 eller Overradiograf Hanne Sønksen på tlf. 3868 2014 eller på e-mail hanne.soenksen@regionh.dk

Ansøgningsfrist:

​Tirsdag d. 2. september 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 38

Ansættelsesvilkår:

Arbejdstiden er på 37 timer, fra 7.30 til 15.00 mandag til torsdag, 7.30 til 14.30 fredag.

Stillingen er til besættelse 1. november 2025 eller efter aftale.

​Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med HK.

Herlev og Gentofte Hospital er røgfrit område.

Log ind