Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Børnehuset Kirkebjerg i Brøndby søger en dygtig pædagog og sprogvejleder til vores vuggestue – med fokus på nærvær, tryghed og plads til udfoldelse!
Vi kan friste med:
Har vi vakt din nysgerrighed? Så læs lidt videre her om os - Vi er Børnehuset Kirkebjerg!
Langt om længe er vores nybyggede institution klar til os. Den er Brøndbys største med op til 180 børn og 10 stuer, (lige pt er det 6 vuggestuer og 4 børnehaver) har egen bevægelseshal og en kæmpe legeplads. Vi kommer til at være profilinstitution, med fokus på bevægelse, idræt og kulturelle udtryksformer, og du kommer til at være en del af den proces. Vi kommer på sigt til at arbejde med NEST-pædagogik, visuel understøttelse og co-teaching. Derudover har vi, ud over en masse andre dygtige ansatte, ICDP-kompetencer og vores egen kompetencepædagog i huset, og vægter familiesamarbejdet højt.
Vores børnesyn flugter med Brøndby Kommunes: ”Børn og unge gør det bedste, de kan, med de kompetencer, de har. Det er de voksnes ansvar at inddrage børn og unge i positive fællesskaber og læringsmiljøer med lige adgang til at udfolde og udvikle sig og trives”. Og det forventer vi selvfølgelig at du lever op til.
Du skal have interesse, ja brænde for det sproglige arbejde i vuggestuen. Du er uddannet sprogvejleder på diplomniveau – eller også er du meget snart færdig med det.
Du skal være med til at sætte retning for det sproglige arbejde i vuggestuen (og mon ikke børnehaven kan bruge lidt af det), så arbejdsopgaverne bliver:
Sætte det daglige sprogarbejdet i systematik, så det bliver kontinuerligt og evaluerbart.
Sikres at der laves sprogtrappen to gange årligt samt obligatoriske sprogvurderinger.
Være sparringspartner for ledelsen ift sproglige indsatsområder.
Være bindeled til PPRs logopæder.
Vi vil virkelig gerne have at du:
Som det er med nystartede institutioner, er der ting, vi ikke er færdige med endnu. Men vi er godt på vej. Det, du kan forvente er:
Et dedikeret ledelsesteam, bestående af en leder, en souschef tilknyttet børnehaven, og en afdelingsleder tilknyttet vuggestuen, hvor der vil være plads til faglig sparring og vejledning.
Masser af deadlines, der bliver rykket – men det går nok.
Masser af ubesvarede spørgsmål – men vi finder svarene undervejs.
Masser af gå-på-mod, for det bliver sjovt, udfordrende, frustrerende, interessant og uforglemmeligt – og vi VIL det her!
Masser af faglige udfordringer, med stor mulighed for at præge den pædagogiske hverdag.
Det vi ikke kan love er:
Forudsigelighed – der er ingen plejer.
At der er styr på alt – forvent at være med til at finde svar, ved at tage ansvar.
Og vi kunne skrive meget, meget mere. Om krav, forventninger, ønsker, og om alt det vi gerne vil blive til, sammen med dig. Så hvis du vil vide mere får du her et par muligheder:
Ansøg via linket – og husk at vedlægge dit uddannelsesbevis. Om det er nyt eller gammelt, det kigger vi ikke på. Vi tror på mavefornemmelser, så vi vil gerne mærke dig, og vi tager hellere en ekstra samtale for at være sikre på at vi er et match. Ring gerne til os på 2365 0248.
Vi giver løn efter BUPLS overenskomst samt Brøndby Kommunes forhåndsaftale, som gør at du som nyuddannet er garanteret en lønstigning hvert år . Vi er desuden uddannelsesinstitution.
Stillingen er på fuld tid. Det er vi forpligtigede til at skrive, selvom vi godt ved at nogle har ønske om andet. Det vigtigste for os i den sammenhæng er, at du kan arbejde inden for hele åbningstiden 06.30 – 17.00 (kl. 16.30 om fredagen)
Tak for at læse med – vi tales ved. Nå ja - stillingen er ledig pr. 1/8 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rigtige.
Ansøgningsfrist:
18-07-2025
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.