Bliv en nøglespiller i fremtidens digitale læringsmiljø på Københavns Professionshøjskole

fuldtid
Bliv en nøglespiller i fremtidens digitale læringsmiljø på Københavns Professionshøjskole
  • Københavns Professionshøjskole
  • 2200 København N

Er du passioneret omkring digitale læringsplatforme, og har du lyst til at skabe de bedste digitale rammer for undervisning og læring? Har du styr på Microsoft 365, og vil du arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, didaktik og organisatorisk udvikling? Så er det dig, vi søger som vores nye læringsteknologipartner.

Når du træder ind i Digitalisering, IT og Bibliotek (DIB) på Københavns Professionshøjskole (KP), bliver du en del af en organisation i markant udvikling – både teknologisk og organisatorisk. Vi har netop gennemført strategiske ændringer, der styrker vores evne til at tænke helhedsorienteret, bruge data intelligent og skabe digitale løsninger, der gør en reel forskel for både studerende og medarbejdere. 

Vores vision er klar: ”Fælles om et attraktivt og intuitivt studie- og arbejdsliv gennem friktionsfri service”. Du vil spille en nøglerolle i at realisere denne vision sammen med kolleger, der brænder for at udvikle de digitale fundamenter og services, som gør studielivet mere friktionsfrit. 

Hvad kan vi tilbyde dig? 

  • En spændende rejse: Vær med til at forme fremtidens digitale læringsmiljø, hvor vi skaber en integreret og brugervenlig platform baseret på  bl.a. Microsoft 365. 
  • En central rolle: Du bliver en nøgleperson i at sikre, at vores digitale løsninger understøtter samarbejde, læring og administration på tværs af organisationen. 
  • Et dynamisk arbejdsmiljø: Arbejd tæt sammen med engagerede kolleger i et stort udviklingsprojekt, hvor din indsats vil gøre en reel forskel. 

Om jobbet
Som læringsteknologipartner bliver du en central aktør i arbejdet med at understøtte både studerende og undervisere i brugen af KP’s digitale læringsmiljø. Du får en nøglerolle i at sikre, at vores Microsoft 365-løsninger understøtter samarbejde, læring og administration på tværs af organisationen. 

Du skal sammen med dine kolleger arbejde proaktivt for at skabe succes i samspillet mellem undervisere og det digitale læringsmiljø på KP. Målet er at sikre, at teknologien understøtter undervisningen meningsfuldt og brugervenligt – og at overgangen til fremtidens læringsplatform sker med fokus på kvalitet, indsigt og god service. 

Din opgaver vil inkludere:

  • Rådgivning og støtte til undervisere og studerende i brugen af digitale værktøjer og læringsplatforme. 
  • Proaktiv dialog med uddannelser for at støtte brugen af vores digitale løsninger. 
  • Implementering og videreudvikling af Microsoft 365-løsninger. 
  • Design og facilitering af workshops med fokus på didaktiske og digitale udfordringer. 
  • Udvikling og produktion af digitale læringsressourcer og undervisningskoncepter. 
  • Tværgående samarbejde og netværksdannelse – både internt og eksternt. 

Om dig 
Vi forestiller os, at du: 

  • har solid erfaring med digitale læringsmiljøer og kendskab til uddannelsessektoren 
  • har stærke samarbejdsevner og trives i et tværfagligt og tempofyldt arbejdsmiljø 
  • har indsigt i didaktik og kan omsætte teknologiske muligheder til pædagogisk værdi 
  • har erfaring med Microsoft 365 og kan forbedre brugeroplevelsen 
  • er en holdspiller, der også kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver 
  • kan formidle komplekse problemstillinger på en enkel og engagerende måde 
  • har evner til at omsætte dyb brugerindsigt til meningsfuld brug af læringsteknologi 
  • har kompetencer inden for dataanalyse til at spotte tendenser.

Om os
Du vil blive tilknyttet Forretnings-IT med 12 dygtige og engagerede kollegaer, som har et godt kollegaskab, sammenhold og hvor det både skal være sjovt og seriøst at gå på arbejde.  

Du vil også skulle arbejde tæt sammen med vores kolleger i Digitalt kompetence løft (DIKO), som understøtter strategiske udviklingsindsatser inden for undervisning, teknologi og læring. 

Bliv en del af vores team og vær med til at skabe fremtidens digitale læringsmiljø. Du kan høre mere om KP’ strategiske pejlemærker for det digitale læringsmiljø via dette link Pejlemærker for det digitale læringsmiljø på KP - KP video.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelse er med start den 1. august 2025. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen. 

Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. 

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgitte Basse Gade på tlf.: +4551380388​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 19-06-2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
 
_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Log ind