Vil du være med til at sikre høj kvalitet i produktionen af vores bleer? Vi søger nye kolleger til vores produktion i Aabenraa – både som pakkeoperatør, kværnmedarbejder og proceskontrollant.
Vi står over for en spændende udvikling med investering i fem nye maskiner over de kommende år – og du bliver en vigtig del af den rejse, hvor vi søger flere nye kollegaer.
Det handler om kvalitet, drift og samarbejde
Hos ABENA producerer vi mere end 3 millioner bleer om dagen. Det kræver både præcision og teamwork. Du bliver en vigtig del af en moderne produktion, hvor vi arbejder sammen for at sikre høj kvalitet, høj produktivitet og lavt spild.
Du kan søge ind i en af disse funktioner:
Pakkeoperatør
Her sikrer du, at pakkeanlægget kører stabilt og effektivt – og at produkterne lever op til kravene.
Dine opgaver:
Overvåge og justere pakkeanlægget
Tjekke kvalitet og emballage
Håndtere paller ved behov
Udfylde kvalitetsskemaer
Ompakke produkter og minimere spild
Holde området rent og ryddeligt
Proceskontrollant
Du holder øje med kvaliteten direkte ved maskinen og arbejder tæt sammen med operatøren.
Dine opgaver:
Sikre ensartet kvalitet
Deltage i mindre omstillinger
Dokumentere afvigelser
Udfylde kontrolskemaer
Kværnmedarbejder
Du har ansvar for råvarerne, der indgår i produktionen, og for at holde kværnområdet i gang.
Dine opgaver:
Tjekke råvarer og følge specifikationer
Betjene kværn, SAP-anlæg, limtanke og pressecontainer
Bestille råvarer
Rengøre og sikre spildoptimering
Hjælpe til i pakkeområdet ved behov
Arbejdstid og vilkår
Du arbejder enten på dag-/aftenhold med skift hver anden uge eller på fast nathold.
Skiftehold dag: mandag til onsdag 06.00 – 14.35, torsdag 06.00 – 14.20 og fredag 06.00 – 13.00
Skiftehold aften: mandag til onsdag 14.35 – 22.30, torsdag 14.20 – 22.30 og fredag 13.00 – 18.50
Fast nathold: Søndag 22.05 – 06.00, mandag til torsdag 22.30 – 06.00
Du bliver ansat under Industriens overenskomst, som giver dig gode vilkår – bl.a. pension, feriefritimer og fritvalgslønkonto.
Vi forventer
Vi leder efter kolleger, der tager ansvar og arbejder systematisk. Du behøver ikke have erfaring fra en lignende stilling – vi sørger for oplæring. Det vigtigste er, at du:
Har ordenssans
Er kvalitetsbevidst og ansvarsfuld
Følger sikkerhedsregler og instruktioner
Taler og forstår dansk
Vi forventer også, at du har lyst til at lære nyt og bidrage til at oplære dine kolleger. Hos os hjælper vi hinanden og løfter i fællesskab.
Det får du hos os
I ABENA får du en hverdag i en moderne produktion med faglige udfordringer og engagerede kolleger. Du bliver en del af en virksomhed, der investerer i både teknologi, maskiner og mennesker. Vi tilbyder også:
Kantineordning
Motionsrum
Sundhedsordning
Efteruddannelse og udvikling
En arbejdsplads med ordentlighed, respekt og godt humør
Hos os skal det være sjovt at gå på arbejde samtidig med, at vi sætter en ære i at være ordentlige. Ordentlige over for hinanden, over for vores samarbejdspartnere og over for naturen.
Ansøgning
Er du klar til at blive vores nye kollega? Så send dit CV og ansøgning hurtigst muligt. Såfremt du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Produktionschef Ulrik Boll på telefon 30372363.