Bliv dagplejer i Distrikt Havrehed – og gør en forskel for vores mindste

fuldtid
Bliv dagplejer i Distrikt Havrehed – og gør en forskel for vores mindste
  • Nordfyns Kommune
  • 5462 Morud

Med ansættelse seneste 1. oktober 2025

Vil du åbne dit hjem og skabe en tryg, udviklende og nærværende hverdag for vores mindste børn?

Som dagplejer bliver du en central del af vores dagtilbudsdistrikt, hvor leg, omsorg og faglighed går hånd i hånd. Vi søger en engageret dagplejer, der med hjerte og faglighed vil være med til at skabe de bedste rammer for børns trivsel og udvikling – i deres første leveår.

Hvad tilbyder vi dig?
  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel – hver dag.
  • Et fagligt fællesskab med otte andre dagplejere, hvoraf én er gæstedagplejer, samt pædagogisk leder og distriktspædagoger.
  • Heldagslegestue hver anden uge, hvor du og børnene indgår i et større pædagogisk fællesskab.
  • Løbende sparring, faglig udvikling og støtte fra pædagogisk leder og kolleger.
  • Aktuelt fokus på sprogarbejde via "Sprogklar" – et målrettet kompetenceforløb om udviklende sprogmiljøer.
  • Et job med høj grad af frihed og selvstændighed – med støtte og vejledning tæt på.
Om jobbet

Før opstart skal dit hjem godkendes efter Nordfyns Kommunes gældende regler. Herefter vil du:

  • Indrette hjemmet efter godkendte rammer.
  • Komme i praktik hos en kollega.
  • Holde opstartssamtaler og besøg med kommende børn og forældre.

Du modtager som udgangspunkt fire børn, men i visse perioder kan du have et femte barn i gæstepleje.

  • Åbningstid: 48 timer om ugen. Dette kompenseres med syv ekstra fridage årligt, ud over almindelig ferie.
  • Møder: Ca. fire aftenmøder om året.
  • Du arbejder selvstændigt og i dit eget hjem, men er samtidig en vigtig del af et tæt og forpligtende fællesskab.
  • Der er løbende tæt samarbejde med pædagogisk leder og distriktspædagoger omkring børnenes trivsel og udvikling.
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med børn i alderen 0-3 år – enten professionelt eller personligt.
  • Elsker at lege og skabe motiverende og udviklende aktiviteter med og for børn.
  • Har lyst til at åbne dit hjem som et offentligt dagtilbud – og din familie er med på idéen.
  • Har egnede, trygge og børnevenlige fysiske rammer både ude og inde.
  • Trives med at arbejde selvstændigt, men værdsætter faglig sparring og samarbejde.
  • Møder børn, forældre og kolleger med en positiv, anerkendende og nysgerrig tilgang.
  • Ser forskellighed som en styrke – og bidrager til et inkluderende miljø.
Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os meget til at høre fra dig!

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Pædagogisk leder Erika Lindhardt på tlf. 21 39 41 45
  • Dagtilbudsleder Gitte Kristensen på tlf. 22 93 81 41

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest fredag den 13. juni 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 25 og 26 – 2025.

NB: Før ansættelse skal der indhentes børne- og straffeattest samt børneattest på andre i husstanden, som er over 15 år.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Log ind