I Roskilde Kommune har vi arbejdet med udviklingen af vores dagplejeordning, og vi etablerer nu en stordagpleje i Gundsømagle som supplement til vores dagplejere i eget hjem. Vil du med fra start? Vi søger 1 dagplejer på 37 timer, som drømmer om at være med fra start!
I den kommende stordagpleje skal et team bestående af 3 dagplejere, skabe en fantastisk dagpleje og gæstepleje for byens børn. Tilsammen skal teamet dække en åbningstid på i alt 48 timer.
Om stordagplejeordningen Stordagplejen skal fungere både som dagpleje med fastindskrevne børn, og som gæstedagpleje for de børn, der er indskrevet hos dagplejere, der arbejder i eget hjem. Børnetallet kan variere dagligt fra 1 til 10 børn - alt afhængig af ferie, fravær og antallet af fastindskrevne børn. Man vil højst kunne stå alene med 5 børn.
Stordagplejeordningen etableres i Gundsømagle, i samme bygning som der er legestue. Indretningen gør det muligt for de to tilbud at eksistere side om side og understøtte hinanden i hverdagen. Dagplejerne mødes fast i legestuen 1 gang om ugen med deres børnegrupper, og det er vigtigt, at det fælles ejerskab bevares. Lokalerne er stillet til rådighed af kommunen og er indrettet til at skabe trygge, hjemlige rammer hvor børnene kan trives og udvikle sig.
En hverdag i stordagplejeordningen Jobbet består kombineret af at skabe en tryg og udviklende dagpleje for de børn, der er fastindskrevet i stordagplejen, samtidig med at der opbygges kendskab og nære relationer til de børn, der kommer i gæstedagpleje, når deres faste dagplejer er fraværende. En vigtig del af opgaven er derfor at kende både børn, forældre og dagplejekollegaerne i området. Dette sker b.la. gennem den fælles legestuedag og ved planlagt relationsarbejde ude i området, på dage med få børn i stordagplejeordningen.
I samarbejde med områdets dagplejepædagog planlægger og tilrettelægger teamet i stordagplejen hverdagen med udgangspunkt i børnesammensætningen og børnenes behov. Arbejdstiden kan være placeret mellem kl. 6.30-16.45. Fredag dog senest til kl.16.00.
I forbindelse med opstarten af stordagplejeordningen skal vi tage stilling til, hvordan madordningen håndteres. Den vil være finansieret af kommunen, og sammen med kollegerne i stordagplejen skal vi finde løsninger på indkøb af mad til børnene, tilberedning og servering. Vi ser gerne, at du bidrager til at skabe en sund og nærende kostordning, som understøtter børnenes trivsel og udvikling. Dette kan drøftes nærmere ved en samtale.
Om dagplejen i Roskilde Kommune I dagplejen i Roskilde Kommune værdsætter vi et tillidsfuldt samarbejde på tværs af dagplejere, dagplejepædagoger, ledelse, forældre og tillidsvalgte. Vi arbejder aktivt med den styrkede læreplan og fokuserer på at sikre trivsel og udvikling for det enkelte barn og børnegruppen, i tætte og nærværende miljøer.
Dagplejen er opdelt i områder, som alle har en fasttilknyttet dagplejepædagog der yder pædagogisk sparring og vejledning, og fører pædagogisk tilsyn. Det pædagogiske tilsyn er en garanti for, at det pædagogiske arbejde og sikkerheden har den kvalitet, som dagtilbudsloven kræver.
Som ansat i dagplejen i Roskilde Kommune bliver du en del af et stort og engageret fællesskab, hvor trivsel og arbejdsglæde er noget vi skaber sammen.
Om dig Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring i arbejdet med de 0-3-årige og brænder for at skabe en hverdag med tryghed og udvikling for de mindste.
- Er omsorgsfuld og relations-stærk og formår at skabe tilknytning og nærvær i dit samvær med børnene.
- Trives i et job hvor hverdagen sjældent er ens, og hvor opgaver og antallet af børn kan variere.
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og er reflekterende i forhold til egen praksis og rolle i fællesskabet.
- Er en engageret og samarbejdende kollega, der også kan arbejde selvstændigt når det kræves.
- Er fleksibel og omstillingsparat i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdstid og opgaver.
- Er motiveret for at arbejde i en fælles retning og udvikle dig fagligt.
- Ønsker et tæt og tillidsfuldt samarbejde med den tilsynsførende pædagog, leder og dine kollegaer.
Ansøgningsfrist søndag d. 12. oktober. Samtaler afholdes løbende.
Stillingen er med tiltrædelse d. 1. november eller snarrest derefter.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte dagplejepædagog Lene på telefon 2166 9222, eller leder af dagplejen Tina på telefon 2310 9674.
Roskilde Kommune som arbejdsplads Roskilde Kommune er ambitiøs, når det gælder kommunens børn. Vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag.
Du kan finde mere om Roskilde Kommune her:
http://www.roskilde.dk og læse om vores
Børne- og Ungepolitik her Roskilde kommune er røgfri i arbejdstiden. Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse. Stillingen oprettes i henhold til §3, stk. 2, der vedrører dagplejere uden for eget hjem med fast tjenestested. Løn og vilkår i overensstemmelse med overenskomsten mellem KL og FOA.