Bliv afdelingsleder i en kreativ og ambitiøs gruppeordning - sammen skaber vi rammerne for børn i udvikling

fuldtid
Bliv afdelingsleder i en kreativ og ambitiøs gruppeordning - sammen skaber vi rammerne for børn i udvikling
  • Furesø Kommune
  • 3500 Værløse

Indledning

Har du lyst til at være med til at lede en helt særlig afdeling, hvor kreativitet og stærke relationer går hånd i hånd med pædagogisk udvikling?


I Lille Værløse Skoles gruppeordning søger vi en ny afdelingsleder på fuld tid, der i tæt samarbejde med en lederkollega vil være med til at sikre trivsel, faglighed og nytænkning for vores elever og medarbejdere. Her får du en fuldtidslederrolle med ansvar for både klasser, fritidsordning og klub – og mulighed for at sætte dit præg på en afdeling, hvor vi tør tænke anderledes og starte nye projekter.

 

Om stillingen

Gruppeordningen er Furesø Kommunes største med knap 90 indskrevne elever og omkring 35 engagerede medarbejdere. Afdelingen ledes af to afdelingsledere, hvoraf din kommende lederkollega (på 50 %) har ansvaret for udskolingen (7.–9. årgang) samt det strategiske overblik.

Som afdelingsleder på fuld tid vil du få hovedansvaret for:

  • FFO 1 og 2 – fritidsordning for indskoling og mellemtrin
  • FFO 3: Klubben – fritidsordning for afdelingens ældste elever
  • 0.-7. årgang (0-3D, 3-5D og 5-7D) – i alt seks klasser

 

Dine ledelsesopgaver vil blandt andet være:

  • Personaleledelse, herunder MUS-samtaler
  • Deltagelse i teammøder og sparring med medarbejdere
  • Opfølgning på elevsager og samarbejde med forældre, PPR og øvrige relevante samarbejdspartnere
  • At bidrage aktivt til afdelingens pædagogiske udvikling

Da vores nuværende afdelingsleder er konstitueret som skoleleder resten af skoleåret, er stillingen en konstituering med mulighed for fastansættelse.

 

Hvem er du?

Vi leder efter en afdelingsleder, der både kan skabe retning, relationer og som tør tænke ud af boksen.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet lærer eller pædagog
  • Har solid erfaring fra folkeskoleverdenen
  • Har erfaring med gruppeordninger eller specialklasser
  • Har ledelseserfaring (ikke et krav, men kan være en fordel).

Vi ser gerne, at du:

  • Er kreativ, idérig og ikke bange for at prøve nye projekter af
  • Er tydelig og struktureret – men med empati og blik for relationer
  • Trives i et lederfællesskab og ser styrken i at spille hinanden gode

 

Om os

I Gruppeordningen arbejder vi aldersintegreret i fire storklasser, der tilsammen dækker 0.–9. klasse. Vi er særligt dygtige til at tænke kreativt i vores indsats for børns trivsel og samarbejder blandt andet med en rideskole, et skolelandbrug og musikskolen.

Samarbejde er en bærende værdi hos os:

  • Klasseteams får månedlig sparring fra ledelsen med fokus på elevsager og pædagogiske strategier
  • PPR-psykolog og pædagogisk vejleder deltager fast i teammøder for at understøtte det forebyggende arbejde
  • Hver anden uge afsættes tid til fælles faglig forberedelse i klasseteams
  • Hele afdelingen mødes månedligt til fælles pædagogisk udvikling og videndeling

Vi arbejder desuden med refleksionsbesøg, inspireret af professionelle læringsfællesskaber, hvor koordinatorer observerer undervisning og faciliterer efterfølgende refleksionssamtaler med klasseteamsne.

 

Lille Værløse Skole

Skolen er kendetegnet ved ambitiøse og engagerede medarbejdere, en mangfoldig elevgruppe og en ledelse, der har fokus på at balancere fokus på det faglige, personlige og sociale.

Vi samarbejder aktivt med det lokale erhvervsliv, foreninger og kulturinstitutioner, og vi er stolte af, hvordan virkeligheden bringes ind i undervisningen gennem kreative projekter.

 

Fakta om skolen:

  • 635 elever i almenområdet
  • 87 elever i gruppeordningen
  • 125 medarbejdere
  • To matrikler: Hovedskolen i Værløse og en afdeling i Jonstrup

Vi ligger centralt i Værløse – kun 10 minutters gang fra Værløse S-togsstation, med 31 minutters rejsetid fra Nørreport Station.

 

Er du den rette?

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • Konstitueret skoleleder Emilie Schou Svejstrup, tlf. 72 16 46 46
  • Afdelingsleder for Gruppeordningen Nick Aien Hansen, tlf. 72 16 56 56

 

Praktisk

  • Dato for opstart i stillingen: 1.november 2025 eller hurtigst muligt derefter.
  • Ansøgningsfrist: tirsdag den 23. september 2025 kl. 23:59
  • Samtalerunde 1: torsdag den 25. september fra kl. 15:00.
  • Samtalerunde 2: mandag den 29. september fra kl. 15:00.
  • Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. 

Log ind