Et til flere vikariater med gennemsnitlig 37 timer pr. uge er til besættelse ved Histologi, Patologi, Aarhus Universitetshospital. Vikariatet ønskes besat pr. 1. marts 2026 eller efter aftale. Varighed af vikariaterne vil være mellem 9 og 12 mdr.
Patologi, AUH sætter altid patienten først, hvorfor vi har fokus på høj faglighed og kvalitet. Samarbejdet med de kliniske afdelinger samt universitet prioriteres meget højt. Afdelingen er travl og spændende med ambitioner og plads til nytænkning, hvor vi ønsker at udnytte den teknologiske udvikling bedst muligt.
Med ca. 170 ansatte er afdelingen en af landets største patologiske afdelinger med mange højtspecialiserede funktioner. Afdelingen er hjørnestenen i en lang række af regionens udredningsforløb. God driftsplanlægning og –afvikling er derfor altafgørende for regionens og hospitalets mulighed for at levere patientforløb af høj kvalitet, som overholder de nationale mål for kort ventetid på udredning og behandling. Afdelingen er en af to universitetsafdelinger i Danmark, som varetager flest højtspecialiserede funktioner. Afdelingen er akkrediteret ved ISO 15189.
Der arbejder ca. 50 bioanalytikere ved Histologi, AUH. Disse refererer til overbioanalytiker Karen Roed eller overbioanalytiker Anne Oehlenschlæger. Afsnittet er opdelt i teams, hvortil der er knyttet en driftskoordinator og en klinisk vejleder. Der arbejdes i det enkelte team eller på tværs i to teams i minimum et halvt år ad gangen. De enkelte teams varetager frys/biobank, alle typer udskæring eller specialfarvning og kvalitetssikring. De histologiske funktioner udgør basis for, at patologerne kan stille diagnoser på vævsmaterialet.
Arbejdsfunktionerne i Histologi vil blandt andet omfatte modtagelse af vævsprøver, udskæring af simple og komplekse prøver, bioanalytikerudskæring af komplekse prøver, biobank og frys herunder Mohs kirurgi, indstøbning (både manuel og automatisk), mikrotomi samt automatiske skæremaskiner, farvning på fuldautomatiske maskiner samt manuelle farvninger, håndtering af specialopgaver som afkalkning, muskelbiopsier og hasteprocedurer omkring lever- og nyrebiopsier, digital arkivering af blokke samt scanning af glas, klarmelding og kvalitetssikring.
Vi søger bioanalytikere, der
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en autorisation.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til
- overbioanalytiker Anne Oehlenschlæger, Histologi på 2977 7408
- chefbioanalytiker Tine Meyer, Patologi på 2977 7509.
Samtaler forventes afholdt i uge 6 og 8, 2026.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.