Vil du være med til at opbygge noget nyt – med høj faglighed, etik og menneskelig kontakt i centrum?
Vi er en nyåbnet sædbank i vækst centralt i København, og vi søger endnu en donorkoordinator til vores lille, dedikerede team.
Vores mission er at tilbyde sæd af højeste kvalitet til kvinder og par i fertilitetsbehandling – uden at gå på kompromis med hverken testning, sikkerhed eller de etiske aspekter ved brug af donorsæd. Vi arbejder for at skabe trygge rammer både for patienter og for vores sæddonorer.
Hos os bliver du en del af et lille team med høj faglighed, tæt samarbejde og fokus på, at det også skal være rart og meningsfuldt at gå på arbejde.
Om stillingen
Vi søger en kollega til en fuldtidsstilling som donorkoordinator.
Åbningstiden er hverdage kl. 9.00–17.00, og arbejdstiden vil primært ligge i dette tidsrum
Da vi er et mindre team, lægger vi stor vægt på fleksibilitet og lysten til at tage del i forskellige typer opgaver. Erfaring med laboratoriearbejde med sæd er en stor fordel, men ikke et krav.
Dine primære opgaver
Være primær kontaktperson for vores donorer
Tage imod donorer og skabe en tryg og professionel relation
Afholde indledende samtaler med potentielle donorer
Samarbejde med ansvarlig læge og genetiker i donorrekrutteringsprocessen
Dokumentation og registrering
Administrative opgaver
Koordinering og planlægning i forhold til donorer
Blodprøvetagning
Bidrage til, at sædbanken fremstår professionel og indbydende
Hvem er du?
Du er sundhedsfagligt uddannet, fx:
Sygeplejerske
Jordemoder
Bioanalytiker
Derudover forestiller vi os, at du:
Har erfaring fra lignende stilling (en stor fordel)
Har flair for IT og arbejdet i forskellige systemer
Er fleksibel, omstillingsparat og tager initiativ
Er udadvendt og god til at skabe tillidsfulde relationer
Trives i et mindre team, hvor alle løfter i flok
Praktisk information
Vi indkalder løbende til samtaler og ønsker stillingen besat pr. 1. april.
Du er meget velkommen til at kontakte os ved spørgsmål til stillingen på telefon 53 89 17 70.
Ansøgning og CV skal sendes til sweirup@psdonors.com