Biblioteket Frederiksberg søger leder til Materialeflow

fuldtid
Biblioteket Frederiksberg søger leder til Materialeflow
  • Biblioteket Frederiksberg
  • 2000 Frederiksberg

Vil du stå i spidsen for, at materialerne finder vej til borgerne og understøtter læselysten hver dag – og vil du være med til at forme fremtidens bibliotekstilbud på Frederiksberg?

Enheden Materialeflow spiller en central rolle i, at Frederiksbergs borgere hver dag møder et inspirerende bibliotek, der inviterer til nye læseoplevelser. 
Enheden håndterer årligt mere end 500.000 fysiske udlån og driver en kompleks logistik, der både sikrer et effektivt flow af materialer og understøtter en levende litteraturformidling i bibliotekets rum.
Som leder af enheden Materialeflow får du ansvaret for at drive og udvikle dette arbejde. 

En vigtig del af opgaven er den daglige personaleledelse af enhedens medarbejdere, hvor du skaber klarhed om opgaver og roller, sætter retning og giver plads til udvikling samt understøtter trivsel i hverdagen. Ledelsesmæssigt skal du balancere den stabile drift af en central del af bibliotekets funktion med det strategiske fokus på læselyst, litteraturformidling og et stærkt samlingsarbejde. 

Du bliver samtidig ansvarlig for at udvikle enhedens arbejdsprocesser, faglighed og kompetencer, så vi både i dag og i fremtiden leverer en effektiv og bæredygtig opgaveløsning. 


Dine ansvarsområder 

  • Personaleledelse af 10 engagerede og fagligt stærke medarbejdere og vores 16 dygtige bogopsættere. 
  • Sikre en effektiv og bæredygtig drift af bibliotekets materialeflow.
  • Løbende udvikling og optimering af arbejdsgange med fokus på effektiv opgaveløsning, herunder udvikling af processer med digitalisering og AI.
  • Organisering og udvikling af arbejdet med logistiksystemet IMS (intelligent materialestyring), bibliotekssystemet Cicero og bibliotekets sorteringsanlæg, der tilsammen sikrer, at materialerne finder vej til borgerne. 
  • Bidrage til den løbende udvikling af et stærkt samlingsarbejde, der understøtter en levende litteraturformidling.
  • Ansvaret for den daglige drift af de ubemandede lokalbiblioteker i tæt samarbejde med dine lederkollegaer.
  • Udvikle og sikre at Materialeflow indgår som en naturlig del af værtskabet i de daglige møder med borgerne på tværs af vores lokaliteter.
  • Indgå aktivt i lederteamets arbejde med at styrke det strategiske arbejde og sikre en attraktiv og velfungerende arbejdsplads.
     

Når du starter, vil nogle af dine første opgaver være at:

  • Udvikle enheden Materialeflow med fokus på en drift, der balancerer nutidige behov med en bæredygtig retning for fremtiden – herunder rekruttering af to nye kollegaer til enheden.
  • Styrke organiseringen og anvendelsen af logistiksystemet IMS, så det udnyttes bedre og integreres tættere med samlingsarbejdet på tværs af organisationen.
  • Bidrage til udvikling af enhedens opgaver og snitflader på tværs af organisationen i forlængelse af den nye organisationsstruktur – i tæt samarbejde med lederkolleger og medarbejdere.
  • Sammen med lederteamet sikre, at bibliotekets nye organisationsstruktur får en sikker start – gennem fokus på tværgående samarbejder og implementering af den ajourførte biblioteksstrategi.
     

Din profil
Som leder er du tydelig, inddragende og god til at skabe trivsel og engagement i din enhed og på tværs. Du ser forandring og udvikling som noget, der går hånd i hånd med en stabil drift og et godt arbejdsmiljø. 
Vi forestiller os, at du:

  • Har en stærk motivation for at arbejde med biblioteker og kendskab til biblioteksfaget og biblioteksvæsenets struktur – gerne understøttet af erfaring fra arbejde i et folkebibliotek eller lignende kulturinstitution.
  • Er en erfaren personaleleder med en inddragende og relationel ledelsesstil. 
  • Er en samarbejdende lederkollega med blik for helheden og ansvar for organisationens samlede opgaveløsning og udvikling.
  • Evner at balancere en stabil daglig drift med bibliotekets strategiske udvikling. 
  • Har IT- og teknologiforståelse og lyst til at lede arbejdet med digitalisering og teknologiudvikling, herunder AI, som en del af fremtidens opgaveløsning.  
  • Er klar på at indgå i en organisation i udvikling, hvor også dine opgaver og ansvarsområde kan udvikle sig, afhængig af hvem du er og hvad du kommer med.
  • Du har en videregående uddannelse – gerne suppleret med en relevant lederuddannelse. 


Hvad får du hos os?
Vi tilbyder en inspirerende og varieret hverdag i hjertet af Frederiksberg, i en dynamisk kulturinstitution, hvor litteratur, fællesskab og kultur smelter sammen. 
Som leder for Materialeflow refererer du til Bibliotekschefen og har en nøglerolle i en ny organisation, hvor du er med til både at sætte retning og præge fremtidens biblioteksdrift.
Du bliver leder for en gruppe medarbejdere med høj faglighed, som er drevet af at skabe værdi for borgerne og samtidig bliver du en central del af bibliotekets ambitiøse lederteam, der vægter tværgående samarbejde og fælles ansvar højt. Ikke mindst bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede medarbejdere og kolleger i et udviklingsorienteret bibliotek, der brænder for at borgerne på Frederiksberg hver dag får det bedste bibliotekstilbud.


Ansøgning og kontakt

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 
Stillingen er på 37 timer og tiltrædelse forventes at være den 1. december 2025.

Ansøgningsfristen er den 28. september 2025, og der indkaldes til samtale den 2. oktober 2025.
Første samtale forventes afholdt den 7. oktober 2025 og anden samtale den 9. oktober 2025 for dem, der går videre.

For yderligere oplysninger kan du kontakte Bibliotekschef Stine Staunsager Larsen på tlf. 28981825 eller stla14@frederiksberg.dk, Leder for Formidling & Værtskab på tlf. Signe Amalie Svenningsen på 28981844 eller sisv04@frederiksberg.dk eller Leder for Administration & IT Håkon Bundgaard Paulsen på 28981889 eller hapa03@frederiksberg.dk 


Om Biblioteket Frederiksberg

Biblioteket Frederiksberg er byens mest besøgte kulturinstitution og et naturligt samlingspunkt for viden og inspiration. Vi har årligt over 500.000 besøg og 700.000 udlån fordelt på Frederiksberg Hovedbibliotek, Biblioteket Danasvej, Biblioteket Godthåbsvej og Medborgercentret Nordens Plads.

Vi er 85 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe et bibliotekstilbud, der både er relevant og inkluderende – altid med borgerne i centrum.

Gennem vores høje faglighed og fokus på fællesskab og læsekultur stræber vi efter at levere personlig formidling og inspirerende aktiviteter, der bringer mennesker sammen.

Læs mere på www.fkb.dk

 


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Log ind