Barselsvikariat: Vi søger en ny kollega til vores team i HR

fuldtid
Barselsvikariat: Vi søger en ny kollega til vores team i HR
  • Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
  • Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
Vil du arbejde med HR i en organisation som er i rivende udvikling og hvor efterspørgslen på vores HR-leverancer er stigende?

Vores dygtige personalekonsulent er i lykkelige omstændigheder og går snart på barsel – derfor søger vi en engageret og selvstændig barselsvikar, der har lyst til at blive en del af vores HR-team i op til et år med mulighed for forlængelse.

Hos Banedanmark kan vi tilbyde dig et spændende vikariat i en offentlig organisation, hvor du bliver en del af et engageret team, med et solidt fagligt og inkluderende fællesskab.

Du får mulighed for at specialisere dig inden for HR-personaleområdet, hvor du sammen med dine kollegaer, arbejder målrettet for at levere de bedste HR-ydelser til vores forretning.

Som personalekonsulent er du ansat i HR Personale, som ud over dig består af en teamleder og 13 medarbejdere, som alle beskæftiger sig med en bred pallette af HR-opgaver.

Vores kontor i København ligger i flotte lyse lokaler ved Dybbølsbro station. Der er fitnessrum, en velassorteret kantine og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det, så der kan skabes balance mellem arbejde og privatliv.

HR drifts- og serviceleverancer og et tæt tværgående samarbejde

Din arbejdsdag vil byde på forskelligartede opgaver inder for bl.a.:

  • Rådgivning og vejledning inden for HR-området
  • Ansættelseskontrakter
  • Lønaftaler og forhandlinger
  • Overenskomstfortolkning
  • Basis HR-leverancer inden for f.eks. barsel, arbejdstidsregler, seniorer mm.
  • Tværgående opgaver/projekter jf. vores årshjul
Vi ønsker at understøtte forretningen i vores HR-leverancer og samtidig være tæt på lederne for at støtte og sikre, at ansættelser sker på de rigtige vilkår, og at vi som organisation overholder de overenskomster og love, der er gældende i staten. Det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til de statslige overenskomster. Vi arbejder med klare servicemål for leverancer og bruger tavlestyring til at skabe overblik over forretningens efterspørgsel.

I hverdagen vil du have tæt samarbejde med de øvrige funktioner i HR, da vi prioriterer en tæt tværgående dialog, så vores opgaver løses med størst mulig viden og indsigt. Vi bidrager alle til det gode arbejdsmiljø og vil sørge for, at du som ny kollega kommer godt i gang med dine opgaver med den nødvendige støtte og sparring undervejs.

Servicemindet og detaljeorienteret

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – det kan være en kontoruddannelse, en lang videregående uddannelse eller noget helt tredje. Dog er det væsentlig, at du har erfaring inden for personaleadministrativ sagsbehandling, gerne inden for det statslige område og har interesse i at udforske HR-området.

For at trives godt i stillingen, er det vigtigt, at du indgår i et dialogskabende og opsøgende samarbejde med vores ledere, at gå ned i detaljen i opgaverne og at du tænker løsningsorienteret – også når det kræver en ekstra indsats.

Personligt kan du godt lide at udføre arbejdsopgaver selv, mens du også værdsætter at dele viden med dine kolleger. Du trives med at møde mange forskellige mennesker og det er ligetil for dig at kommunikere konstruktivt i både skrift og tale.

Løn

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 2-3, Hovedstad.

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Barselsvikariatet er som udgangspunkt et år med mulighed for forlængelse.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om barselsvikariatet, er du velkommen til at kontakte teamleder Louise Marie Svendsen på telefon 2910 3414 eller personalekonsulent Kimie Rose Serup på telefon 2466 4562.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Stillingerne er til besættelse snarest og vi afholder løbende samtaler.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 

Log ind