Vores dygtige udviklingskonsulent skal på barsel, og derfor har du chancen for at prøve kræfter med ultraspændende opgaver i Varde Kommunes HR- og udviklingsafdeling. Vi synes, du skal søge jobbet, hvis du stortrives med blandingen af klassiske konsulentopgaver, udviklingsprocesser og opgaver af lidt mere teknisk karakter. Afdelingen er særligt attraktiv for dig, der er optaget af vilde problemer og deler vores begejstring for at gentænke og bruge nye metoder i vores daglige arbejde.
Vi forventer, at vikariatet som minimum bliver på 10 måneder, og i den periode vil du få mulighed for både at drive dine egne projekter og deltage i andre sammen med dine gode kollegaer. Du kan selv være med til at præge sammensætningen af opgaver, for vi er meget opsatte på at skabe et vikariat, der udvikler og motiverer dig – og hvor vi samtidig bliver beriget med dine nye kompetencer og spændende inputs.
Hvilke opgaver kan du glæde dig til?I afdelingen er der sjældent to ens dage, men vi vil bestræbe os på at balancere dine opgaver, så du oplever en rød tråd – og samtidig får mulighed for at bevæge dig i de retninger, der fanger din interesse.
Dine tre primære roller bliver:
Vi synes, det er spændende, hvis du har erfaring med designtænkning, servicedesign, inddragende processer eller andre gode metoder for at inddrage kollegaer, borgere og virksomheder. Vi håber, du vil bidrage med nye perspektiver og gerne en skæv tilgang i din opgaveløsning.
Uddannelsesmæssigt er der mange veje til jobbet. Vi forventer, at du har en akademisk baggrund af den ene eller anden slags, og så håber vi især på, at du interesserer dig for vilde problemer og er dygtig til at arbejde ud fra et brugerperspektiv. Ud over at vi vil elske at få endnu en krøllet hjerne ind i afdelingen, så har vi også brug din analytiske sans og tekniske flair.
Vi er meget åbne for at tage godt imod dig, der er nyuddannet – og så sørger vi selvfølgelig for, at du kommer godt i gang. Hvis du har mere erfaring i bagen, så er det bare skønt, og så skal vi nok sikre, at opgaverne matcher dine kompetencer.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en kommune eller andre politisk styrede organisationer, men ellers skal vi nok hjælpe dig godt i gang.
Vi har samlet kræfterne i vores centrale HR- og udviklingsafdeling, hvor vi arbejder på tværs og sammen med hele kommunen. Vi er godt 15 ansatte, der alle understøtter direktionen, de forskellige fagområder og Varde Byråd, når vi sammen skal finde nye veje og i det hele taget præge udviklingen af Varde Kommune.
Her er højt til loftet, stor variation i opgaverne og en samling af vidt forskellige fagligheder, der nyder at samarbejde på kryds og tværs med det fælles mål at være med til at sætte retning og skabe værdi. Vi understøtter, rådgiver, faciliterer, leder udviklingsprojekter, arbejder med at sikre det gode arbejdsmiljø og fremtidssikre kommunen som arbejdsplads.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for HR og Udvikling, Maja Bertram, på telefon 40241791.
Ansøgningsfristen er den 11. juni 2025, og vi forventer at afholde samtaler den 17. juni og evt. 2. samtale den 19. juni.
Måske har du opdaget, at vi også søger en udviklingskonsulent til en fast stilling i afdelingen, og du er selvfølgelig meget velkommen til også at sende en ansøgning til den.
Vi håber, at du kan starte i jobbet den 18. august 2025, så der er tid til overlevering fra hende, der forventeligt går på barsel i starten af september. Vikariatets længde fastlægges ud fra den kommende barselsaftale, men vi lover som minimum en varighed på 10 måneder. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.