Vi mangler en sekretær til et af vores FACT-teams på Hans Bogbinders Alle, der har lyst til at arbejde med patientkontakt og koordinering af patientforløb og som synes, det er sjovt at løse det, som måske først kan virke svært, men samtidig tænker du ’det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt’. Lidt om jobbet og din hverdag Vi varetager behandling af stort set samtlige psykiske sygdomme med en overvægt af psykose-lidelser. Fælles for patienterne er et behov for en tværfaglig indsats, og ofte lav funktionsevne og/eller misbrug. Vi har 4 FACT- teams på matriklen Hans Bogbinders Allé.
FACT er et behandlingstilud til borgere over 18 år med alvorlige sindslidelser.
Ambulatoriet består bl.a. af socialrådgivere, psykologer, ergoterapeuter, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykomotoriske terapeuter m.fl. Derudover er der ansat speciallæger i psykiatri, en teamleder og 1 sekretær per team. Ledelsen af teamet udgøres af en afsnitsleder og en ledende overlæge.
Ambulatoriet er præget af stor aktivitet og engagement, hvor det tværfaglige samarbejde og den faglige sparring er en central del af hverdagen.
Du skal arbejde tæt sammen med de 6 andre sekretærer i huset, hvor I dækker ind for hinanden i forbindelse med ferie og fravær. Vi har et rummeligt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed, og vi omgås med respekt og værdsættelse i det daglige.
Opgaverne i ambulatoriet er mangeartede og dine vil bl.a. være:
- Patientforløbskoordinering og klassiske ambulatorieopgaver
- Besvarelse af teamet telefon og callcenter
- Håndtering af arbejdslister og rapporter i SP
- Deltagelse i konferencer, personalemøder, boardmøder, udviklingsaktiviteter m.v.
- Ad hoc-opgaver
I det daglige vil du samarbejde med ambulatoriets teamleder, koordinator og overlæge, men referere til sundhedsadministrativ leder Lissa.
Vi tilbyder dig - En arbejdsdag hvor din indsats er vigtig og værdsat
- God introduktion til opgaverne af tæt sekretærkollega og mentorordning
- Vidensdeling på tværs af centeret med dine kolleger i sekretærgruppen i forhold til registreringspraksis, arbejdsgange og SP, temadage, orienteringsmøder, massageordning og meget andet
- Engagerede kolleger og et tæt samarbejde og gensidig respekt imellem ledelse, behandlere og sekretariat
- Direkte patientkontakt
- En arbejdsplads beliggende i en historisk bygning på Amagerbro med gode trafikale forbindelser og P-pladser
Om dig Du er glad for patientkontakt, klassisk ambulatoriearbejde, er opsøgende, en selvstarter og tør selvstændigt springe ud i opgaven.
Du bringer godt humør, og har lyst til at indgå i et godt kollegaskab på tværs af faggrupper, da vi kan bryste os af at have et godt og bredt tværfagligt samarbejde.
Du brænder for at arbejde i psykiatrien, kan lide patientkontakt og ser en værdi i, at patienterne føler sig ”ventet og velkommen” fra de træder ind ad døren.
Derudover forestillier vi, at du;
- Har erfaring med at arbejde i sundhedsvæsenet og i sundhedsplatformen
- Er en teamplayer og selvstarter, der tager bolden og løser opgaven
- Arbejder struktureret og selvstændigt med en positiv tilgang til opgaverne
- Er fagligt velfunderet og ansvarlig omkring et højt kvalitetsniveau i udførelsen af opgaverne
Løn- og Ansættelsesvilkår Stillingen er et 12-måneders vikariat til besættelse efter aftale, senest den 1. september 2025.
Ambulatoriet har åbent mandag til fredag kl. 08.00-15.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl.
Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Vi håber, at du synes, det lyder spændende Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Du er også velkommen til at kigge forbi på Hans Bogbinders Allé og hilse på.
Registreringsansvarlig sekretær Pia på tlf. 38641903
Sundhedsadministrativ leder Lissa på tlf. 38641581
Kunne stillingen være noget for dig, så kan du følge linket her på siden, hvor CV, ansøgning og andre relevante dokumenter uploades.
Ansøgningsfrist er den 4. juli 2025. Vi holder samtaler onsdag den 9. juli (evt. løbende ved behov).
Vi glæder os til at høre fra dig og læse din ansøgning!