Barselsvikar som SSP- og Ungekonsulent

fuldtid
Barselsvikar som SSP- og Ungekonsulent
  • Ærø Kommune
  • Statene 2, 5970 Ærø
Ærø Kommune søger en barselsvikar fra 1. januar 2026 til 1. oktober 2026, med forbehold for ændringer. Stillingen er på fuld tid.

Der er tale om en funktionsopdelt stilling, hvor stillingen deles (50/50) mellem SSP opgaver og Ungeindsatser jfr. Barnets lov.

SSP- og Ungekonsulenten vil i dagligdagen blive benævnt som Ungekonsulent, uanset om opgaverne er SSP, Kontaktperson, Forebyggelse m.v.

Formålet er samlet set, at medvirke til et godt og trygt børne- og ungdomsliv på Ærø og du vil indgå i det forebyggende arbejde på børn og ungeområdet på Ærø.

Som kommende kollega skal du løfte arbejdsopgaver i forbindelse med såvel børn og unge, der vokser op på Ærø samt de 100-200 unge, der rejser til øen for at tage en ungdomsuddannelse, og er langt fra familie og sociale netværk.

Vi lægger vægt på, at du har stor lyst til at arbejde med unge og samarbejde med andre professionelle om unge.

Vi forventer, at du:

  • kan skabe god kontakt til børn og unge, herunder kontakten til unge der har det svært med professionelle.
  • er robust og tydelig som voksen rollemodel.
  • er nysgerrig, søger ny viden og dygtiggør dig løbende.
  • er bindeled i et forebyggende netværk, hvor idéer og viden kommunikeres, aktiviteter
  • sættes i værk og indsatser koordineres.
  • kan samarbejde på tværs med mange forskellige faggrupper og interessenter.
  • har en relevant uddannelsesbaggrund.
Til gengæld tilbyder vi dig:

  • et spændende og alsidigt job i tæt samarbejde med skoler/institutioner, forældre, forvaltning og politi.
  • tæt kontakt til et lille børne-/ungemiljø på en ø med god mulighed for at skabe synlige resultater.
  • høj faglighed og alsidighed i alle aspekter af din ansættelse.
Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst med faglig organisation. Der indhentes børneattest og straffeattest.

Hvis vi har vakt din interesse, skal du sende en elektronisk ansøgning vedlagt CV og øvrig relevant dokumentation via www.aeroekommune.dk – Job i kommunen.

Ansøgningsfrist mandag 20. oktober 2025 kl. 12.00. Samtaler afholdes mandag 27. oktober 2025.

Yderligere oplysninger fås hos Maria Mortensen på tlf. 51 77 91 07 eller mbm@aeroekommune.dk

Log ind