Hej vi er Haven og vi søger lige nu en barselsvikar som kan være hos os i minimum et år, og måske lidt længere. I Haven er vi 9 borgere og 9 medarbejdere, hvoraf du vil blive den ene af medarbejderne. Haven er en del af Center for Social Virksomhed og vi har til huse på Magneten.
I Haven er der primært borgere, med autismespektrumsforstyrrelser, som har brug for rolige omgivelser i kortere eller længere perioder af dagen. Vores fornemmeste opgave er at give borgerne en tryg og meningsfuld hverdag, med aktiviteter tilpasset den enkeltes behov. Blandt de 9 borgere er der en stor spredning i alder og interesser, men noget af det der går igen, hos flere af borgerne, er Cola, god musik og nysgerrighed. Således sker det dagligt at en borger fra Haven er på besøg rundt i huset og i andre afdelinger. Nogle af vores borger har brug for personlig pleje og kan også have behov for støtte til personlig hygiejne.
Som barselsvikar kommer du til at blive en del af et team der lægger vægt på faglig udvikling, hvorfor en del af dine kommende kollegaer i løbet af året vil være væk på kurser og uddannelse. Derfor vil du opleve at vi slynger ord ud som ’tilstræbt indefra perspektiv’, ’ trivselsøer’, og ’sanseprofil’, når aktiviteter skal planlægges og udføres.
Vores forventninger til dig er, at du har et ressourceorienteret menneskesyn og ser mennesket før diagnosen. Det er en nødvendighed i afdelingen, at du er fleksibel, da vi som kollegaer støtter hinanden, der hvor behovet er størst – det kan også betyde, at man hjælper i andre afdelinger end i Haven. Det vil også være rart, hvis du har almindeligt kørekort og kan køre en minibus, når vi skal ud på tur.
Vi kan desuden tilbyde gratis parkering, metro og bus tæt på, motionsrum, sociale arrangementer og et væld af gode kollegaer.
Din arbejdstid vil ligge i hverdagene fra Kl. 8.15- 15.30 og om onsdagen fra 8.15-17.00. Der vil i løbet af året være mulighed for, at du skal arbejde en aften eller en lørdag.
Du kan læse mere om Haven og Magneten her: Center For Social Virksomhed - Magneten
For yderligere information, kan afdelingsleder Anne Nyborg kontaktes på 289850003 eller på mail anny06@frederiksberg.dk
Ansættelsessamtaler vil tages løbende.
Stillingen er på 37 timer med opstart 1. oktober 2025 gerne tidligere hvis muligt.
Overenskomst med LFS
Ansøgningsfrist 12.september 2025.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.