Autoriseret psykolog til Familiebehandlingen

fuldtid
Autoriseret psykolog til Familiebehandlingen
  • Horsens Kommune
  • 8700 Horsens
Autoriseret psykolog til Familiebehandlingen i Horsens Kommune

Familiebehandlingen søger pr 1. juli 2025, eller snarest derefter, en autoriseret psykolog på fuld tid, der vil være en del af et dynamisk praksisfællesskab og bidrage med faglig nysgerrighed og engagement i mødet med familier, som står i udfordrende situationer. 

I det samlede Familiecenter er vi optaget af at tænke velfærd på nye måder. Vi er optaget af tilgangen til det sociale arbejde og er i gang med at modne os til en mere visionær og bæredygtig fremtid. En fremtid hvor vi møder familierne mere ligeværdigt og viser åbenhed for at lade dem sætte retningen for samarbejdet i tråd med principperne i relationel velfærd.
  
I Familiebehandlingen er vi i alt 27 familiebehandlere og psykologer, som løser en bred vifte af opgaver i forhold til familier med børn i alderen 0-18 år, der har særligt behov for støtte jf. bestemmelserne i Barnets lov. Vi anvender både evidensbaserede programmer, erfaringsbaserede metoder og forskellige pædagogiske og psykologiske tilgange. Vi vægter særligt familieperspektivet i løsningen af opgaverne og sætter faglig udvikling og et ressourceorienteret perspektiv højt. 

Du bliver en del af en psykologgruppe på i alt 4 psykologer med fælles kontor. Du vil desuden indgå i en tværfaglig sparringsgruppe. Erfaringsmæssigt vil mange af opgaverne dreje sig om behandlingsarbejde med større børn og unge og deres forældre, hvor der ofte er tale om psykiatrinære problemstillinger og udviklingsforstyrrelser med en høj grad af kompleksitet. Det vil derfor være relevant med et tæt samarbejde med familiebehandlere eller psykologer i enkelte forløb. Arbejdet foregår i samarbejde med respektive myndighedspersoner og inkluderer udfærdigelse af udviklingsbeskrivelser og anden skriftlig afrapportering. Ud over det behandlingsmæssige arbejde kan psykologerne varetage supervision og sparring af andre faggrupper på tværs af Familiecenteret, udfærdige lejlighedsvis psykologiske undersøgelser af børn og unge, samt indgå i gruppeforløb.

Vi ønsker, at vores nye kollega:
  • Er nærværende og engageret i mødet med mennesker, der oplever udfordringer i familielivet.
  • Er uddannet psykolog med autorisation, eller er tæt på at blive færdig med sin autorisation. Gerne med relevant terapeutisk efteruddannelse i forhold til børn, unge og familier.
  • Har bred erfaring med familiebehandlingsarbejde, gerne f.eks. erfaring med børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, specialområdet og psykiatrinære opgaver.
  • Kan udarbejde psykologiske undersøgelser og testning af børn og unge, samt formidle disse til forældre og samarbejdspartnere.
  • Er god til at samarbejde i en travl hverdag om konkrete arbejdsopgaver og samtidig evner at arbejde selvstændigt med et godt overblik.
  • Vil indgå aktivt i kollegial sparring.
  • Har lyst til at være med til den faglige udvikling af Familiebehandlingen og i øvrigt bidrage til et godt og tværfagligt arbejdsmiljø med høj grad af fagligt engagement.

Vi tilbyder:
  • En tværfaglig personalegruppe, som er optaget af faglig kvalitet og udvikling.
  • Et varieret og fagligt spændende arbejdsfelt med meningsfulde arbejdsopgaver.
  • Et psykologfagligt fællesskab med ugentligt møde, der giver mulighed for faglig fordybelse og udvikling.
  • Imødekommende kollegaer og et kollegialt fællesskab med plads til smil og grin
  • Ekstern supervision

Arbejdstiden tilrettelægges af den enkelte medarbejder, som oftest mellem kl. 8 og 16. I forhold til at kunne imødekomme borgernes behov, kan der finde samtaler/gruppeforløb sted frem til
kl. 18.00.

Der må forventes kørsel i forbindelse med arbejdsopgaverne. Der stilles ikke krav
om egen bil, men det er en fordel.

Løn og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved at kontakte psykologerne Birgit Inge Hansen
tlf. 30 56 42 30 og Kristina Bøge Meyhoff tlf. 30 56 41 05, faglig koordinator Lene Møller Leth tlf. 51 58 99 44, leder af Familiebehandlingen Thomas Hansen tlf. 51 80 91 07.

Der er ansøgningsfrist søndag den 18.5. 2025.  Ansættelsessamtalerne forventes afholdt onsdag den 21.5. eller torsdag den 22.5.2025.

 

Log ind