Attraktiv stilling som organist ved Ballerup Sogn er ledig pr. 1. september 2025

fuldtid
Attraktiv stilling som organist ved Ballerup Sogn er ledig pr. 1. september 2025
  • BALLERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD

Attraktiv stilling som organist ved Ballerup Sogn er ledig pr. 1. september 2025

Vi søger en ny kollega til vores organist og fantastiske sogn. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Ballerup Sogn er et større sogn med ca. 15.000 indbyggere. Der er 34 ansatte i Ballerup Sogn. Organisten refererer til daglig leder.

Sognet har 2 kirker hvor af den ene også fungerer som kapel.

Vi tilbyder:

  • En stilling hvor du planlægger og samarbejder med din kollega, om fordeling af tjenester, ferie m.v.
  • En stilling, hvor der er plads til nye tiltag.
  • En fleksibel medarbejderstab og stort lokalt engagement fra menigheden.
  • Et godt og inspirerende arbejdsmiljø sammen med de øvrige ansatte, sognets præster og menighedsråd.

 

Vi forventer at du:

·         Er en dygtig organist (DOKS eller kirkemusiker), med et solidt repertoire indenfor klassisk orgelmusik, rytmisk musik og velbevandret i folkekirkens tradition og liturgi.

·         Spiller engageret til gudstjenester og kirkelige handlinger i kirkerne, plejecentre og andre lokaliteter.

·         Har korledererfaring med repertoireindsigt i klassisk og rytmisk musik.

·         Gerne har en baggrund som rytmisk musiker ved siden af klassisk uddannelse.

·         Er ordensmenneske og god til at planlægge og organisere både på kort og langt sigt.

  • Medvirker til konfirmationsforberedelse og undervisning i forbindelse med skole-kirkesamarbejdet.
  • Stillingen indebærer også deltagelse i gudstjenester og arrangementer om aftenen.
  • Indgår i relevante udvalg.
  • Er med til at planlægge og gennemføre koncerter og øvrige arrangementer i samarbejde udvalgene.
  • Deltager aktivt i udvikling og planlægning af nye tiltag og indgår i positivt samarbejde med præster, menighedsråd og kolleger.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet

Kirkemusiker:

Årslønnen aftales indenfor intervallet 323.233,66 kr. – 460.707,84 kr.

Rådighedstillæg er 26.770,49 kr. 

OK-tillæg er 1.043,86 kr.

 

Kirkemusikalsk kandidateksamen / DOKS:

Bruttoløn mellem 351.728,00 kr. – 428.588,00 kr. årligt

Rådighedstillæg mellem 45.255,00 kr. – 70.286,00 kr.

 

Kirkemusiker med eksamen i orgel- og korledelse / KMOK

Basisløntrin 1 er 339.396,00 kr.

Rådighedstillæg er 36.746,00 kr.

 

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til organist Kathrine Brønd Rasmussen på telefon 23392492.

For at komme i betragtning til stillingen, skal ansøgningen være os i hænde senest 30. maj 2025 kl. 12.00. Ansøgningen skal sendes på mail til: 7187fortrolig@sogn.dk

Ansættelsessamtaler samt prøvespil afholdes i uge 24.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest ved ansættelse. Der er 3 måneders prøvetid.

Log ind